PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Svend Ranvig-Christensen &Asger Boe Wille

188

forarmet liv. I tråd hermed hed det afslutningsvis i fattigvæsensplanens sko­ leafsnit, at man skulle virke for at alle almuens børn “stadigen søge Læse- og Arbeidsskoler, og der saaledes anføres til Kundskab og Arbeide, at Vankun­ dighed og Ørkesløshed, disse Kilder til Fattigdom, kunne betimeligen og ved forenede Bestræbelser forekommes”.18 De patriotiske og filantropiske mål flettes sammen i fattigvæsensplanen, og man skal vogte sig for at anklage kommissionens medlemmer for udelukkende at have haft økonomiske bagtanker med fattigskolevæsenet. Tværtimod blev det i forlængelse af tidens almindelige uddannelsesoptimisme disse skoler, som blev udset til at spille den store, disciplinerende rolle i fattigdomsforebyggelsen. Visse afdirektionens medlemmer var meget engageret i skolesagen. Johan Lud­ vig Reventlow var således i forvejen medlem af Den Store Skolekommission, nedsat i 1789, som skulle komme med forslag til en reformering aflandsbysko- lerne, og han nærede en stor og dybtfølt interesse for pædagogiske spørgsmål. Ligesom Reventlow var også Johan Henrich Bårens, der var en af de aller­ mest markante personligheder inden for tidens debat om socialforsorg, stærkt engageret i byalmuens skolegang, og i sine erindringer omtalte han Køben­ havns almueskoler som den sag, hvori han gennem årene havde investeret størstedelen af sin arbejdskraft. Han var desuden i årene efter 1799 direktør for Vor Frue arbejds- og læseskole, hvor han eksperimenterede med nye læ­ ringsmodeller, særligt den pestalozziske metode.19 Undervisningsmaterialer ved fattigskolerne Fattigvæsensplanen nævner ingen undervisningsmaterialer, og man må der­ for søge andetsteds efter en fortegnelse over den lærebogslitteratur, der blev benyttet i fattigvæsenets skoler. I Fattigvæsenets arkiv på Københavns Stads­ arkiv findes i Almindelig Hospitals arkiv en “Instrux for Læreren ved Almin­ delig Hospitals Skole”, som 26. juni 1800 er underskrevet af Mangor, Bårens og Biankensteiner, alle medlemmer af Fattigdirektionen.20 Der er tale om en vejledning til den ansatte lærer ved Almindelig Hospitals Skole, som blev lagt under Fattigvæsenets direktion ved fattigplanen af 1799. Læreren anbefales bl.a. at benytte følgende litteratur: Ove Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, Joachim Heinrich Campes Sædelære for Børn; Kort Sielelære for Børn og Ledetraad ved den christelige Religions-Underviisning for den mere cultiverede Ungdom, J. H. Helmuths Naturlære for menig Mand og den opvoxende Ungdom til Over­ troens Udryddelse, Jakob Wiborgs Kort Undervisnng om Misgjerninger og Straffe efter de danske Love, J. H. Bårens’ Veiledning til at Kiende Gud, og Friedrich H. C. Schwartz’ Die Moralischen Wissenschaften. Ein Lehrbuch