PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 187 Tankegangen ligger langt fra den moderne danske velfærdsstats idealer, i og med at direktionen ikke sigtede mod at skabe et samfund, hvor alle hav­ de lige muligheder, men i stedet mod at højne almuestandens levevilkår og moralske habitus. Det ses bl.a. i fattigvæsensplanens § 64, hvor børnenes ar­ bejde karakteriseres som noget der, “kan for Almuens Folk være almindeligt og gavnligt”.13 Her anvendes standsbetegnelsen “Almuens Folk” i stedet for samfundsborgerbegrebet, som ellers ses hyppigt anvendt i store dele af fattig­ væsensplanen. Samfundsborgerbegrebet er som ovenfor nævnt standsoverskridende og sigter mod at skabe forpligtede borgere overalt i samfundet. At arbejdet alene vil og skal være gavnligt for almuen, viser på den anden side direktionens uvilje imod, at de fattige skulle finde på at bryde ud af deres stand. Almuen skulle uddannes til lige netop at kunne erkende det gode i det patriotiske fællesskab, og så heller ikke mere. Og den gemene mand skulle da slet ikke komme på den utilstedelige tanke, at der måske endda skulle herske social og juridisk lighed imellem stænderne. På det praktiske plan ønskede direktionen undervisningen opdelt i “Vi­ denskab, Haandarbeide og nyttige Legemsøvelser”.14 Videnskab, som her nærmere betyder kundskaber end videnskab i den moderne betydning af or­ det, er den boglige basisdannelse, som børnene skulle igennem, og som in­ deholdt “Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral” samt kundskaber “om borgerlige Indretninger og Pligter”.13 Der er tale om en undervisning, der gør det muligt for børnene at tage aktivt del i samfundslivet. I og med at såvel voksne som børn i fattigvæsenets regi deltog i fabrikationen af klæder o. lign., undgik man desuden en for omfattende import fra udlandet, hvorved man styrkede monarkiets økonomi, ligesom fremstillingen af disse produkter ville gavne Fattigvæsenets egen økonomiske situation. At man fra direktionens side også ønskede at indføre legemsøvelser skyld­ tes, at man ville give de fattige et sundere liv samtidig med at de blev gjort til en fysisk stærkere arbejdskraft.16I det hele taget er det et gennemgående træk, at en række af fattigvæsensplanens foranstaltninger tjener flere formål på én gang: Ønsket om at uddanne de fattige er i vidt omfang funderet i en ideolo­ gisk, patriotisk tanke om et samfund, hvor hver stand gør sit for “det almene bedste”. Man ønskede desuden at vejlede børnene “mere til Selvtænken, end til udenadslæsning”.17Ved at opdrage børnene til at blive selvstændige individer og borgere gavnede man ikke blot økonomien, men også børnene selv! Det manuelle arbejde ville sætte børnene i stand til at opfylde deres stands for­ pligtelser overfor almenvellet, ligesom børnene i kraft heraf kunne undgå et