PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Hjertets rene sprog

169

'ic"y

S (EomntWfiomn i>it jeg optøet mit Sat af wrtijt < 3 ot«, unt« ten flort ffibeStdnS i ?95f til be.t eumma ^ ffibfr. f . , efter ten ©«bie, fom H efter tefle ®fionnente i min Sin- tnelbelfe 5»ar »ebte.anet, og at Dttft Opgibente, fom faanitt muellgt meb Sittefler er gotgiort, birfeltø enbnu er mit fante S at, efterti jeg iffe f>ar faaet, etter (Tai fiabe nogen (Sotgiorelfe af ©Jenbei« S((féurante«€afen, fom i bemeltte mit Sab f«n fomme tir Sffgang, tette bcfraftei gerbet met mi« ttnbcrflribt t &)ttect.eomml«fionen, unter min (reb: @aa fanCt mig @ui> og t>cm* ~ ,**. ¿ ( v r w - u

Henrica Gembse mistede hovedparten a f sine ejendele ved Københavns brand i 1795. Til den nedsatte kollektkommission, som skulle varetage indsamlingen a f m idler til de brandlidte, opgjorde hun værdien a f sine tabte ejendele til290 rigsdaler. Hun har altså næppe været helt så forarmet, som hun gav udtryk fo r overfo r Københavns Magistrat (Kollektkommissionen 1795-99 nr. 8: Bilag til Registerprotokolleme, sag. Nr. 911, KSA). I sommeren 1795 indtraf en tragisk begivenhed, som ændrede Henricas liv. Med Københavns brand den 5. juni nedbrændte det hus i Laksegade, som hun siden faderens afrejse havde boet i. Hun stod nu uden bolig og havde mistet de fleste af sine ejendele. I den følgende tid fortalte hun Magistraten, hvor vanærende fattigdommen var for hende, idet “ieg maae skiule min Nød, for mange veed ieg i mine Yngre Aar har haft og kunde haft det bedre”.18Fat­ tigdommen hindrede hende også i at undervise i spinderi på håndten, da det ikke “har været mig Muelig at komme til Honette Folk, saaledes som ieg er, og faae nogen til mig er Een Puur Umuelighed, det er mit Logie alt for slæt til for nærværende tid”.19 Henrica sank efter sin ufrivillige afgang fra friskolen ned i en for hende skamfuld armod. Hun var sandsynligvis ikke fattig i forhold til mange af Kø­ benhavns betlere og almisselemmer, og intet tyder på hun nogensinde overve­ jede at gribe tiggerstaven. Henrica ville nok i sin samtid være blevet benævnt husarm, der var betegnelsen for fattigfolk, “som Stand, Alder og Skrøbelig­ hed udelukke fra de offentlige Arbeydsanstalter, og Undseelse forbyder at betle, eller at aabne deres Nød for enhver”. Altså ærekære mennesker, der havde oplevet en social deroute og som knap nok ville vise sig på gaden af forlegenhed over deres forfatning.20 I december 1795 indgav Henrica Gembse en specificeret fortegnelse over sine effekter før branden til Kollektkommissionen for de Brandlidte. I forteg-