PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

P eter Henningsen

12

En tysk soldat, som i det 18. århundrede kom til København, hvor han som alle menige soldater skulle finde husly ved at leje sig ind privat i byen, fortæller om sit nye logi, der næppe har adskilt sig synderligt fra andre fattig­ folks: “Korporalen anviste mig et elendigt tagkammer til logis, i hvilket der boede 4 soldater, og hvor man kun kunne stå oprejst midt i kammeret uden at støde imod tagrygningen, hvorfra taget skrånede brat ned til begge sider, så at man måtte krybe i seng under tagstolen. Sengene var så slette, at vi mangen en gang måtte støde de sammentrykkede knuder i underdynen fra hinanden med geværkolberne. Overdynen var alt for kort og smal for de store karle, så at jeg og min kammerat altid måtte ligge trykket op til hinanden, således at ingen af os kunne vende sig uden at vække den anden, for at han kunne holde sig tildækket. Da vinteren kom, måtte vi om morgenen ryste sneen af dynen, og kindskægget var ikke sjældent bedækket med rim”.30 I europæisk målestok var København kun en mindre hovedstad - om­ trent på størrelse med den frie, tyske rigsstad Hamburg. I 1783 bestod byen a f4000 borgerhuse, “der er stærkt beboede, næsten overalt endog kældrene”, 4000 boliger for flådens matroser i Nyboderkvarteret. Og i Kastellet lå 800 mand af infanteriet i garnison.31 Hertil kom fire kongelige slotte, 20 store adelspalæer foruden en lang række borgerhuse “der ligner paladser”. Og selv­ følgelig de milde stiftelser for byens fattige —hospitalerne - dem var der 23 af.32 Størst var Almindelig Hospital med plads til 6-700 lemmer. Men også Helligåndshospitalet (Vartov), der var beregnet til “de forlegne fattige”, var stort med sine ca. 400 sengepladser, financieret af private legater fra veldædi­ ge borgere. Her foruden fandtes en række mindre offentlige og private stiftel­ ser samt et opfostringshus, et vaisenhus, en fødselsstiftelse, et sygehospital, et hospital for de landmilitære og et for de sømilitære, og selvfølgelig et tugthus for forbrydere og betlere. Lige uden for byens volde lå anstalten for sindssyge og veneriske patienter —Set. Hans Hospital — trygt afskærmet fra byen i den gamle, forfaldne kongelige ladegård. Hvor mange indvånere København havde i 1783 står hen i det uvisse. Men da byen ifølge folketællingen fra 1787 rummede lidt over 90.000 per­ soner, har dette tal nok ikke været meget anderledes fire år tidligere. Ved den næste folketælling i 1801 var befolkningstallet steget til lidt over 100.000, i 1834 til 119.292 og i 1850 til 129.695, og stigningen fortsatte støt og grad­ vis, indtil København i midten af 1800-tallet ganske sprængte sine rammer, og man ingen anden udvej så end at bryde de gamle volde ned (1857) og lade byen —og armoden - brede sig ud over det gamle fæstningsterræn.33