PatrioterOgFattigfolk_1500-1850
Kampen m od de uværdigefa ttige
145
Den indre gå rd i Amsterdams korrektionshus (Het Tucht Huys), 1612.1forgrunden til venstre raspes der træ, mens en stakkels synder i baggrunden fa r en om gang prygl. Det samme synes at være tilfældet i bil ledetsforgru n d til højre. Korrektionshuset i Amsterdam har næppe været noget lystigt sted (gengivet efter Robertfu tte: Poverty a n d deviance in early m odem Europe, 1994). Det var, om man så må sige, overgangen fra den tidligere laugsbaserede ar bejdsform til de nye tiders industriarbejde, som de fattige her blev udsat for. Tidens merkantilistiske tankegang krævede nye produktionsformer med stor drift og større effektivitet. Også det merkantilistiske ideal blev dog med tiden afløst af nye ideer, bl.a. om fattigforsorg og fattigbekæmpelse. Det skete især i den anden halvdel af 1700-tallet, hvor de nye oplysningsprægede idealer om patriotisme, opdragelse og uddannelse vandt frem blandt de højere sociale lag. Nu skulle alle - også de marginaliserede - deltage i opbygningen af staten og bidrage til dens vel. Det var stærke pædagogiske strømninger, som arbej dede for opdragelse af almuen til samfundssind. Den enkelte borger skulle vejlederøg kontrolleres - alt sammen for at styrke ‘almenvellet’.18 I denne tankegang lå, at det var samfundets pligt at sørge for, at alle ’vær digt’ trængende fik hjælp, mens alle arbejdsføre blev sat i sving. Resultatet heraf blev, at der overalt i Vesteuropa oprettedes arbejdshuse, hvor de fattige kunne jesoci al iseres til snarlig genindtrædelse i det gode, borgerlige samfund. I Arbejdshuset ville de fattige - troede man - lære glæden ved et arbejdsomt liv i nøjsomhed, og lære at sætte pris på en regelmæssig livsførelse i modsæt
Made with FlippingBook