PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

108

K eld Mikkelsen

Den 24-mands direktion, som nu erstattedes af en direktion på kun tre medlemmer, var oprindeligt sammensat af en række personer, der repræsen­ terede de forskellige kategorier af fattige, civile og militære, samt bystyrets og statens interesser i fattigvæsenets udvikling. Således var Danske Kance­ lli, Finanskollegiet, Generallandets Økonomi- og Kommercekollegium samt de militære kollegier, land- og søetatens, hvert repræsenteret med et med­ lem, Københavns Magistrat med to medlemmer, byens andetkammer, De 32 Mænds Forsamling, ligeledes med to medlemmer, byens borgere med ni medlemmer, de reformerte og den katolske menighed med hver et medlem. Endvidere sad også politimesteren, en assessor fra Hof- og Stadsretten samt stadslægen i direktionen.238 Den tremands direktion, der efter reskriptet af 20. oktober 1813 skul­ le tiltræde bestyrelsen af det københavnske fattigvæsen den 1. januar 1816, bestod derimod af en militærmand, kaptajn Christian Sigfried Mangor, og to købmænd, agent Isac Jonas Weybel og købmand Jean de Jonquirres.239 Direktionen for Københavns Fattigvæsen vedblev dog med at fungere som et rådgivende og reviderende organ side om side med den nye administre­ rende direktion indtil 1828, da den officielt modtog den endelige afsked.240 Den administrerende direktion var da blevet udvidet til fem medlemmer, og den 24. august 1831 udnævntes chefen for det københavnske politi, A. C. Kjerulff, til “første og styrende Medlem af den administrerende Direktion for Kjøbenhavns Fattigvæsen” - samt tillige af direktionerne for Københavns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus og Møens Tugt- og Forbedringshus.241 Chefen for det københavnske politi fik i egenskab af direktionsformand for det københavnske fattigvæsen stor indflydelse på især den disciplinære side af fattigpolitikken, som den udviklede sig i 1830’erne - herunder Lade- gaardens indretning henimod at blive “Centralpunktet for Fattigvæsenets In­ dustrie” samt den dermed senere forbundne tvangsarbejdsanstalts indretning og anvendelse.242 Men allerede i 1813 havde det københavnske politi fra Københavns Fat­ tigvæsen overtaget væsentlige funktioner i henseende til de disciplinære for­ anstaltninger over for byens fattige befolkning. Ved resolution af 3. septem­ ber 1813 blev således den ved planen af 1. juli 1799, § 132, oprettede særlige politiret for fattigvæsenet ophævet og underlagt byens almindelige politiret. Herved blev opbringeisen af byens tiggere tillige overdraget byens politi. End­ videre blev samme plans § 157 ændret derhen, at myndigheden til de straf­ fes iværksættelse og eksekution, denne paragraf bemyndigede for “moralske Feil” blandt de fattige, “Uhørsomhed og Trodsighed imod Foresatte, Druk­ kenskab, Uforligelighed, Modvillighed til Arbeide” m. v., blev frataget fattig­ væsenets direktion og overdraget fattigvæsenets politikommission, i hvilken byens politimester “bestandigt” skulle have plads.243