PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840

107

* é -

S

^ 1 >

é

o

~p~> ~ 7 ^ .. t u L u i f t l

.- n , 7 U . j . t ø > * /

t e

F L t e . ¿ ¡ t e f t i . j t / x ,

-~-

- ' ¿ 7 ._ -

7 "

K ¿ ¿ ¿ .

p ^ t ø - ^ 7

u

(X-T -•> --/ 5 i/ .’ J

J t y i . . /

“ t-~ yr./ u

jr .

i.Xpf l.j U 2 . ¿. ~\ /"" ''*' » .

^

> * a .¿t

/ t f u f t *

V

** ? “ £ / Ar ¿U /Z .'

J \ j x ~ * / ‘ (‘- # * - * § £ . , * . ;

É

^ 7

.te / / / . „ . i -

i

/ '* * -y •* <•••

r tø*

J£«

f7 7 9

V .

C- ff^ jj7/¿¿/77i^— 1 1779 sprang et a f byens krudttåm e (harens ammonitionsdepoter) i luften, og ved den lejlighed blev den gam le Kirsten, enke efter LarsJensen Møller, husvild. Hun havde hidtil oppebåret almisse under Trinita­ tis Plejekommission, m en da hun nu ikke længere boede i sognet, anbefalede plejekommissionen, at hun skulle indlægges p å A lmindelig Hospital, og have hendes almisse overført dertil. Brevets tekst lyder: “Kir­ sten Lars Jensen Møllers enke, afalm isselemm em e, er dagen efter den ulykke ved krudttaamet, hvorved det huus hvor hun var til leie var beskadiget, indtagen paa det alm indelige hospitalford i hun var hu- usvild. Da hun nu maae blive derford i hun intet opholdssted kan leie sig, ophører hendes almisse hos os (len har varet 24 skilling) men da hun a f alderdom og vattersoet er udygtig til arbeide, saa bør vi udbede fo r hende a t i d et mindste en d eel a f den almisse hun hos os har havt, at den a f den høiadle direction ma- atte hende paa det alm indelige hospital tillegges. Den 30. august 1779”(FV136a, KSA). væsentlig følge af denne indretning i bestyrelsen var endvidere en “mindre Omhue for mulig Besparelse i Udgifterne”, idet spredningen af direktionens medlemmer medførte et mangelfuldt overblik over det samlede fattigvæsens tilstand - enhver “havde mere Opfordring til at see paa sit eget Fag, end paa det Hele”.236 Men endnu vigtigere var det måske, at det efterhånden ikke var muligt at finde tilstrækkeligt mange kvalificerede mænd til bestridelsen af det uover­ kommelige og tidskrævende arbejde. Således siges det i begrundelsen for at erstatte den 24 mand store direktion med en “administrerende Direktion” på kun tre (men lønnede og dermed fuldtidsbeskæftigede) medlemmer, at det “havde (...) sine store Vanskeligheder, altid at finde saa stort et Antal af Mænd, som kunne afsee saamegen Tid fra deres lønnede Embedsforretnin­ ger, eller Næringsdrift, at de nøiagtigen kunne varetage deres Forretninger ved Fattigvæsenet”.237