PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

100

faglige sagområder, såsom et fabriks-/industrivæsen, et skolevæsen, et medi­ cinal- og sygeplejevæsen, et fattigvæsenets politivæsen, der skulle kvalificere det københavnske fattigvæsen til at varetage og løse den mangfoldighed af opgaver og problemer, der meldte sig som en følge af den kraftige tilvækst i antallet af fattige. Indtil den 16. november 1771 var rammerne for det københavnske fat­ tigvæsens virksomhed stadig de i forordningen af 24. september 1708 inde­ holdte grundsætninger.202Den administrative forvaltning var placeret hos de kommitterede ved Konventhuset, det københavnske fattigvæsens daværende hovedsæde i Silkegade. De kommitterede talte fem eller seks personer. Med forordningen af 16. november 1771 undergik det københavnske fattigvæsen væsentlige forandringer, idet den før så centraliserede administration fordel­ tes på en række sognekommissioner, otte i alt, der varetog den direkte kon­ takt med byens fattige befolkning, og en central ledelse på kun tre personer, der skulle varetage de overordnede funktioner for hele det københavnske fat- 203 tigvæsen. De otte pleje- eller sognekommissioner, hvis funktion det var at vare­ tage den direkte forsørgelse eller understøttelse i de enkelte sogne og derved, som det udtrykkes, “gaa Pleye=Directionen til Hande udi dens Forretnin­ ger”, kunne bestå af fem eller seks personer: den lokale præst, to af sognets borgere, rodemesteren og klokkeren, hvis opgave det blandt andet var at føre regnskab og i øvrigt “føre Pennen”. Efter den 9. marts 1792 forøgedes antallet af medlemmer, idet alle kapellaner skulle tiltræde sognets plejekommission, og i Garnisons og Holmens sogne tillige en i tjeneste stående officer fra hen­ holdsvis land- og søetaten.204 Karakteristisk for bestyrelsen af det københavnske fattigvæsen efter den 16. november 1771 og frem til den 1. juli 1799 var den delte bestyrelse imel­ lem de otte sognekommissioner hver for sig på den ene side og plejedirektio­ nen og efter den 4. april 1781 Københavns magistrat på den anden side. Men især to forhold adskilte det administrative apparat og dets funktionsmåde i årene mellem 1771 og 1799 fra den efterfølgende periodes administrative indretninger. Dels var der ikke i de forordninger og reskripter, der bestemte det admini­ strative apparats opbygning og indretning (især forordning af 16. november 1771, reskript af 4. april 1781, reskript af 17. marts 1784 og forordning af 9. marts 1792) i præcise vendinger gjort nøjere rede for, hvorledes en samlet indsats fra de enkelte administrative grene af det københavnske fattigvæsen kunne eller skulle koordineres og derved samle de mindre dele af fattigvæse­ net til ét hele, én organisation, hvis enkelte dele kunne handle ud fra én plan, og således være i overensstemmelse med en fælles eller planmæssig indsats