PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 99 “Haab” om flere og større private bidrag til det københavnske fattigvæsen, der dog også delvist blev indfriet, men som altså viste sig at være utilstrække­ lige.191 Det engelske bombardement af København i september 1807 bevirkede et endnu større behov for fattigvæsenets hjælp192, og selvom ødelæggelserne af fattigvæsenets stiftelser og bygninger, hvori fattigvæsenet havde kapitaler stående, delvist dækkedes af Assurrance Kassen, så betød ødelæggelsen af St. Hans Hospital og dets udflytning til Bidstrupgaard ved Roskilde i 1816 et vældigt dræn af fattigvæsenets knappe ressourcer og en øget gældsætning.193 Blokaden, handelsstandsningen og den kraftige inflation i krigsårene mellem 1807 og 1814 forøgede også fattigdommen i byen,194og “pengevæsenets for­ andring” ved forordningen af 5. januar 1813 reducerede med et værdien af fattigvæsenets legatkapitaler med hen ved en tredjedel - fra 2.153.460 rigs­ bankdaler courant til 1.404.834 rigsbankdaler courant.195Men samtidig be­ tød krigen med England ændrede og bedre vilkår for industrien i byen, der trak mange fattige fra arbejdshusene, hvorved fattigvæsenets fakriksvirksom- hed i Frelserens Arbeidshus nedlagdes i 1814.196 Med freden indtrådte imidlertid igen en periode præget af tilbagegang for industrien, der under de mere liberale forhold ikke kunne stå imod konkur­ rencen fra især den engelske industri.19' Arbejdsløsheden blandt den køben­ havnske befolkning steg atter, og igen opstod et behov for at udvide fattigvæ­ senets industrivirksomhed, hvorved Ladegaarden ved Skt. Jørgens Sø åbne­ des i oktober 1822.198Herved kom det københavnske fattigvæsen ved etable­ ringen af denne den hidtil største arbejdsanstalt og i forsøgsperioden fra den 1. oktober 1822 til den 31. december 1832 til at stå i et forskud til fabrikken på 119.955 rigsbankdaler.1,9 Den 31. oktober 1833 var det samlede forskud på 130.036 rigsbankdaler, mens det fratrukket værdien af beholdningen af varer og inventar samt bygningsværdien på i alt 47.641 rigsbankdaler udgjor­ de 82.394 rigsbankdaler.200 Med vedligeholdelsesudgifter årligt på omkring 10.000 rigsbankdaler blev det af den særlige kommission, der bestyrede fa­ brikken, anbefalet at nedlægge den.201 Det skete imidlertid ikke, og derved forøgedes de økonomiske problemer for det københavnske fattigvæsen. Fattigvæsenets administration Karakteristisk for udviklingen inden for det københavnske fattigvæsens ad­ ministrative apparat var dels en markant vækst i antallet af embedsmænd og betjente af alle grader, en vækst der afspejlede fattigdomsproblemets voksen­ de betydning, dels en stadig højere grad af centralisering af de administrative funktioner, især af den økonomiske forvaltning, samt endelig en stadig mere udviklet specialisering af de administrative funktioner i en række forskellige