PVJacobsensBreve_1899

83 tidenden og andre Steder, som han dog maa forudsættes at se, ere førte de hæftigste Debatter om , hvortil dette har væ ret Udkastet. Denne 2 den Del er overhovedet endnu m er fejlagtig og kedsomm elig — uagtet den skal være skrevet for det store Publikum — end den iste Del. — Rahbeks L evnet, 5 te Del, skulde jeg, da denne Del iøvrigt er ligesaa kedelig som de foregaaende, ikke tale om , hvis ikke adskilligt i den formelig havde rørt mig. Saaledes om taler han i Fortalen de mange Venner, han i senere T ider har m istet, navnlig Thorlacius og Biskop Birch, saa kort og saa smukt, at man ikke kan andet end bære den d)7beste Medlidenhed m ed denne gam le Mand, som Alle saaledes nødtvungent forlade, og som, i det Ø jeblik han klager over den Ene, m ister den Anden, idet nu saaledes ogsaa hans gam le Ven Malling er død. Fremdeles afbryder han m idt i selve Bogen, paa det Sted af hans Levnetsbeskrivelse, hvortil han var komm et, da hans Kone døde, hele H istoriens T ra a d , og fortæller nu paa en Snes Sider med en Detail, som viser, hvorledes han var interesseret ved sin Kones Liv, saa at sige hver Handling, hvert Skridt, ja næsten hver B evæ gelse, han og hun foretog sig de sidste Dage af hendes, uventet endte, Liv, og alt dette tilligem ed en saa usædvanlig Simpelhed, at jeg tvivler paa, han nogensinde har skrevet noget saa hjæ rtegribende . . . . Kere menu od] fôrtnberligt} gobe 23robt)er! Zïïyn ganjjfe tuenlig fjilfenn ued ocfy alltiibt mett mor Fjerre, fcre gobe ruenn od) tillforlabertbis ftaal* brobfyer! XDerbes att miibe, fere gobe meurt, 2itt jeg 6 *