PVJacobsensBreve_1899

79 de halvanden af disse m aatte han holde i Adelgaden udenfor en Spækhøker, da Passagen rent var spæ rret af Vogne. Hvad der m est opvakte O pmæ rksom heden ved Indtoget om Form iddagen, var et A lter, der var sat paa Skuret over Salomons Apotheks Dør af Apo- theker og Assessor Hagen, en af de største Narre, der er i Kjøbenhavn. Hans Børn kom ud af V induerne paa dette Skur forklædte som Guder og Gudinder og kastede Blomster paa A lteret. Ved Ballet paa Skyde­ banen for nogen T id siden til Æ re for det nye Gifter- maal kom samme Hagen hen til en af m ine Bekendtere, et aldeles ubetydende M enn eske, som han slet ikke kendte, og undskyldte sig, fordi han (Hagen) havde hvide Bukser paa, medens alle andre havde sorte. Ved samme Lejlighed sagde han, at han elskede Prins Ferdinand m eget højt, fordi denne en Dag ude paa Landet hos en eller anden fornem Mand havde hele Dagen gaaet med hans (Hagens) Hat, som han fandt lettere end sin e g e n ; fremdeles, at han hidtil kun havde haft en eneste T ing mod Prins Ferdinand, og det var, at han ikke giftede sig med Caroline, og at han nu, dadette var sket, ikke havde det A llerm indste at udsæ tte paa ham . De franske Soiréer begynde nu ogsaa i K jøbenhavn; for­ leden var der et saadant Selskab hos den unge Kunst­ maler Aumont, en dygtig Kunstner, m en uden T vivl stor Nar. Der concerteredes af den unge Bournonville (der danser, spiller, synger og digter), Consulatsekretæ r Bay, M arschallatssekretær Schønberg, Abrahams og des- ligeste Modens Personer. Det skal virkelig have væ ret et højst forunderligt Selskab: Pairen St. S im o n ,1)

l ) Marquis Saint Simon, fransk Gesandt.