PVJacobsensBreve_1899

73 Spas forsaavidt tilside, saa gør Du virkelig Synd mod m ig ved ikke at skrive; skriv blot et Par O rd, at Du befinder D ig efter Om stæ ndighederne vel, hvis det er sandt, og ellers det Modsatte. Jeg Hypochondricus gaar hver Dag og ser paa det skarpeste paa m in M o d er; holder hun af en Hændelse Haanden hen til den venstre Side, troer jeg, hun har N y resten; gaber vor Jom fru, min Plejesøster, troer jeg, at hun igen faar Anstød af Apoplexi, og er den sorte Kis’s Snude noget varm af det, at hun har lugtet de andre Hunde i Enden, tænker jeg straks paa at sende hende ud paa Veterinæ rskolen. Ej at tale om m ine egne Sygdom ssym ptoner. Men saa kan Du begribe, hvad for en hvid og belagt T unge en halvtredje Maaneds T avshed fra din Side maa væ ie m ig ved saa m ange Miles Frastand, og at jeg virkelig troer, at Du i den T id har ligget paa din Sotteseng, om jeg end ikke antager for vist, at Du er død og begravet. Skriv m ig, som sagt, dog altid imellem et Par O rd til; Du veed ikke, hvor denne bestandige F rygt for U lykke et eller andet Sted fra piner mig. Selv har jeg igen væ ret syg en Maaneds T id og har m aattet holde m ig inde, og m est i Sengen. Jeg havde G igt, Gigtfeber, Koldfeber og deslige rare Sager og skal endnu i lang T id hver Dag indtage adskillige Dosis China, der smager nederdrægtigt. Jeg maa ogsaa tage m ig iagt for ny Forkølelse og tø r ikke komm e paa Komedie. Saadant et usseligt Liv fører jeg ej at tale om m ine C ontoirforretninger og 2 3 gam le, tykke, næsten ulæselige Protokoller, jeg maa gaa O rd for O rd igennem for at søge Oplysninger, som nogle svenske Hunde (»hjælp m ig at bande dem , K amm eiat!«) har forlangt af Cancelliet, — oh, kære A d lei! d e t er et Hundeliv og væ rre. —