PVJacobsensBreve_1899

7i jeg træ der for stæ rkt, naar jeg gaar over Gulvet, og fordi jeg har Hoste. Det er et civiliseret Selskab . . . . Prins Ferdinand og Caroline havde Bryllup igaar, og jeg, tilligem ed alle andre, Lys i V induerne i den Anledning. Det var im idlertid m ere en stille Glæde, der var over Folk, der ikke ytrede sig lydeligt, men, det er jeg overbevist om , boede i Enhvers H jærte. Skade, at det øste Vande ned — Sligt svækker altid Enthusiasm en hos os svage Mennesker. Paa T irsdag skulle Studenterne have et Fakkeltog, med Sang og Musik, ud til Frederiksberg. Chr. W inther er en af Anførerne. Ogsaa Kjøbenhavns tro Borgere vilde have gjort et lignende, efter Opfordring af Hr. L ieutenant G arb rech t,1) den store Poete, men der bliver nok intet af. Alle ville yttre deres Glæde ved at deltage i O p­ rettelsen af L egater etc................ A t Collin er gaaet af som T h ea terd irek tø r, og M an th ey 2) komm en i hans og O lsens Sted har Du vel set af K jøbenhavnsposten. Collin var længe ked af det Væsen, og da han ikke kunde sætte Md. Nielsens og Md. Liebes Afsked igennem , sam t oftere havde sagt, at naar disse ikke gik af, saa vilde han gaa — saa gik han. M antheys Rygte kender Du vel. Jeg for m in Part har ligesaa lidet som nogen af dem , jeg har talt med, nogensinde hørt nogetsom helst godt om ham . Alt L iberalt vil naturligvis gaa b o rt; alle de 1/i frie Expres- 1) I. G. F. Garbrecht, f. 1799, ^27 etableret som Grosserer, tillige Løjtnant (senere Major) i det borgerlige Infanteri. I Aarenes Løb erhvervede G. sig ved sine næsten talløse og ikke synderlig smagfulde Poesier en ikke helt smig­ rende Opmærksomhed. 2) J. D. T. Manthey, f. 1771 , Conferentsraad, Sekretær ved det kgl. Ordenskapitel.