PVJacobsensBreve_1899
53
Her er den Undertegnede igen med hele sin »inter essante Personlighed«. O, du Verdensgæk! Det fore kommer mig nemlig ganske overordentligt naragtigt, naar jeg støder paa saadanne Fraser som den i dit sidste Brev, at Du længes saa meget efter Breve fra mig, fordi jeg er Organet for bl. mere min egen inter essantere Personlighed. Det forekommer mig naragtigt, naar jeg betænker, hvilken usselig Skikkelse denne Per sonlighed næsten altid har haft og tildels endnu har i mine Øjne. Hvis jeg imidlertid ikke overvejede, at ikke alt hvad der er interessant for Beskueren er godt, og at ofte Beskuelsen af en Nar, naar han er en ret ægte Nar, kan have Interesse for den Kloge, saa tog jeg hele dette Ark Papir, krøllede det sammen til en stor Papirskugle og kastede Dig det midt paa dit venstie, hele, Brilleglas. Jeg vil endogsaa abstrahere fra mine hidtil havte, temmelig lange Erfaringer om hin Person ligheds Interessanthed og et Øjeblik parere, at disse Ord indeholdt nogen Sandhed, — hvor sees da denne Per sonlighed i mine Breve? De ere jo, og til Lykke for Dig, næsten helt fulde af aldeles faktiske Omstændig heder i de mest blandede Nyheder. Naar jeg undtager mine fattige, ofte vel meget paa Skruer satte, Fortaler, og nogle enkelte Breve, som jeg ikke tænkei paa uden Blussel, saa indeholder jo mine Breve næsten Intet uden ren historisk Fremstilling, noget som jeg tit selv har betænkt, men ikke villet forandre af Skaansel foi Dig. Kort sagt, kære Ven, dels er min Personlighed ikke interessantere end hvert andet menneskeligt Kræes, dels kan min Personlighed ikke ses meget i Pluialiteten af mine Breve. løvrigt maa jeg sige til mig selv og der i 6 . og 17 . Marts 1829 .
Made with FlippingBook