PVJacobsensBreve_1899

2 2 9

døm te samm en , h vor det lod sig gøre (det kunde dog ikke ske, h vor B yfogden var Part), o g m edens For­ en ingen der var saa nøje, at der ikke, førend langt inde i Christian d. 4 des T id , findes særskilte Raadstue- og særskilte T ing- (eller Rets-) P rotocoller, forekomm er der­ im od denne A dskillelse stærkt i Randers; der ere sær­ skilte P rotocoller (saa som saa ere de rigtignok) for h ver af disse Arter Forsam linger, o g ligesom B yfogden sees kun u n dtagelsesvis at h ave indfundet sig i M agi­ stratens Forsam linger, form odenlig kun ved særlige A nled­ ninger, saaledes indfandt ogsaa Magistraten sig kun sjældent o g kun i de T ilfæ lde, hvor de nødven d igen maatte det, paa T in g e, B yfogdens T um leplads. Magistraten havde im idlertid en vis dømm en de M yndighed, o g deriblandt troer man i A lm indelighed (m en h vorved n ødvendigt maa være m egen Irring, om end T in g en en d og tildels forholder sig saaledes) en O verrets-M yndighed over B y ­ fogden o g T in g et, saa at deres o g dettes D om m e kunde' appelleres til B orgerm estre o g Raad, i det m indste h v o r B yen havde den saakaldte Landstingsret, det er: den' Ret, at Magistratens D om m e igen g ik (ikke til Lands­ tin g et under Appel), m en til K ongen o g Rigsraadet, eller som man udtrykker det: den Ret, at B yfogdens D om m e skulde kunne appelleres til Magistraten i B yen (og derfra til Herredagen). En Frdng. af 1 5 8 6 , om h vilk e M agi­ stratens D om m e der skulde gaa forbi Landstinget direkte til H erredagen, indskrænkede de priviligerede Byers Antal, m en Ribe ved b lev at være blandt disse. Nu veed jeg ikke, om hin Ret, at Magistratens D om m e skulde gaa direkte til H erredagen, virkeligen var det samm e som eller u adskilleligt forbundet m ed, at Byfogdens D om m e skulde appelleres til Magistraten (og derfra til Herre