PVJacobsensBreve_1899

226 m ig dels i en større A lm indelig hed, som alt derfor m aatte undgaa Detaillen fra en enkelt By, m en ogsaa dels i en langt snævrere S phæ re, forsaavidt som jeg egenligen kun beskæftigede m ig m ed det 1 6 de Aar- hundrede eller endog blot en Del deraf. Korrespon­ dancen kom im idlertid ikke i Stand; Hiibertz siger m ig, at Du har skrevet ham til, at Du ikke længer vil beskæftige Dig med det Slags Sager, og jeg var dengang balvsyg og blev siden svagere, plaget af legem lige og geistige Onder. Men ligesom jeg haaber, at Hiibertz i det m indste for en stor Del farer m ed T an t i hint Udsagn, saa at Du vel endnu lader Dig tale til ogsaa angaaende gam le T ider, saaledes har jeg i Efteraaret, som oftere naar jeg har væ ret kuet, søgt at rejse m ig ved litterair Anstrængelse, hvortil jeg ogsaa da havde faaet T id, da Conferentsraad Lund, for hvem jeg be­ styrede de fleste og nogle af de væ rste C o ntoirer,1) selv troede at burde fri m ig for endel af den Byrde, der rigtignok især havde nedtrykt mig. Jeg begyndte da igen paa m ine gam le Arbejder og vilde først gøre nogle smaa Prøvestykker, som jeg, da Molbech fik det at vide, lovede ham til H istorisk Tidsskrift, endog inden jeg havde nedskrevet et O rd. Det, jeg da for det første vilde udarbejde, var — foruden en Indledning om hvor­ vidt endel Byer i det 1 6 . Aarh. kunde kaldes Køb­ stæder — en Frem stilling af Købstædernes Forhold til Lehnsmændene, og en ditto om Ø vrighederne, i for­ skellige Afsnit, nem lig o m deres Udnævnelse, Afsættelse, Lønningsm aade m . m ., om Forsam lingerne hvori de 1) S tillin g e n so m A ssessso r, d e r p in te Ja c o b se n s sen sib le T e m ­ p e ra m e n t, o p g av h a n i 1841 o g b lev is te d e n fo r u d n æ v n t til K o m m itte re t i R e n te k a m m e re t.