PVJacobsensBreve_1899

220 da med Ryge, at jeg illuderes saa fuldkomm ent, at jeg, naar jeg med Magt vil rykke m ig ud af Illusionen og siger til m ig selv »Men det er jo ingen Landsoldat«, næppe form aar at sætte det igennem . — »De italienske Røvere« skal væ re et m eget maadeligt Arbejde. Ø h len­ schlæger har m akket lidt om paa Enden af det, og d e r­ efter gaar det nu igennem , m en uden Bifald . . . . 19. Maj 1835. . . . . Domm en i den Davidske Sag er falden, som Du vel ser af Aviserne. Præm isserne til Domm en ere im idlertid ikke saa favorable, som man skulde tro af Conclusionen. Etans Frem gangsm aade og flere af hans U dtryk misbilliges. Det væsentlige, Frifindelse, er der dog, og dette har opvakt en ikke liden T ilfredshed. Denne y trer sig hos den barnagtige Del af Publikum paa en m eget barnagtig Maade. Saaledes var det nok første Gang, at Hof- og Stads-Retten — en saa sat og alvorlig Ret — maatte høre et form eligt Bravoraab i dens Rets­ sal. Det var de unge Studenters Enthusiasm e, som brød løs. Studenterforeningen skulde — sagde m an — igaar Aftes illum inere, efter Anstiftelse af en af dens Seniorer, Hr. L ehm ann, der tillige er en af de 3 , hvis Skyld David paatog sig. (G runden til denne tilsyne­ ladende ædelmodige H andling har jeg vel alt tidligere anført ; den var, at hvis han ikke havde gereret sig som Forfatter, m en som blot Rédacteur, m aatte han dog- til- ligem ed dem staa til Ansvar og desuden i alle Tilfælde bøde et Par hundrede Daler, fordi Forfatternes Navne ikke vare anførte und er A rtiklerne. Ogsaa skal der