PVJacobsensBreve_1899

214 paa nyt, der allerede før var løbet noget om — at den Comm issson af Præ sidenterne i danske og tyske Cancellie sam t begge G eneralprocureurerne, som tidligere gjorde Udkastene til Stæ nderanordningen, nu skulde ud­ arbejde et Forslag til en Presselov; man talte om dens Indhold, som var m eget strængt, og forsikrede, at den skulde udgives som Lov, inden Stænderne bleve for­ sam lede. I de ovenfornævnte kjøbenhavnske Deputeret- Forsam linger blev, efter hvad man med Vished sagde, ogsaa dette bragt paa Bane, Indholdet endog af de enkelte Paragrapher i Udkastet oplæste, hvad enten man nu bedrog sig selv, eller blev skuffet af andre, og m eget hæftige Beslutninger tagne, saasom at sam tlige Deputerede og Suppleanter skulde fratræde in massa, saasnart Anordningen udkom . Alt dette udeblev; der­ imod udstedte de 1 0 , hvis Navne Du vil have set i Aviserne, en Indbydelse, der blev bragt om til endel af dem , der kunde ventes at interessere sig derfor, til at underskrive den ligeledes i Aviserne indførte Petition om at T rykkefriheds-Lovgivningen ikke m aatte skærpes. Da Kongen havde h ørt noget herom i Forvejen og, som man sagde, havde givet A djutanterne O rdre til at forhindre Petitionens Over- eller Afleverelse, tog man T iden iagt, medens der var Taffel, paa hvilken T id ikkun en Kamm ertjenerer tilstede i Forgem akket. Saa- ledes fik Kongen den da ihænde. I de første Dage, sagde man, at han ikke var m isfornøjet, men senere blev han det, om han ej har væ ret det fra Begyndelsen. Officererne her i Staden, som havde underskrevet den, fik skarpe Irettesæ ttelser; Chefen for Kronens R egim ent i H e lsin g ø r,1) som ogsaa med de fleste dervæ rende

1 ) Oberst G. J. Michaelsen.