PVJacobsensBreve_1899

192 kun er for nogle Aar — m ig m eget føleligt. Lad m ig se, kære Adler, at Du snart komm er herover og saa- ledes erstatter m ig Savnet saa længe. Jeg træ nger højligen dertil. — Der kunde maaske væ re et og andet — i det m indste af Rygterne — ang. acta publica , og navn- ligen Stæ ndervæ senet, det kunde interessere Dig at h ø re; men den T id, der er m ig forundt til næ rvæ rende Skrivelse, er m eget knapt tilmaalt. Man vilde for­ m odenlig have det saa vidt i Stand, at Slesvig-Hol- stenerne ikke skulde have G rund til Fortrydelse, naar Kongen kom did. Der blev derfor drevet stæ rkt der- paa; Alt gjort færdigt fra Cancelliet, hvo r den største Del af Personalet endogsaa m aatte sidde oppe een eller to halve Næ tter. Fremdeles var Sagen beramm et at foretages i Statsraadet. Der blev im idlertid Intet af. De Fleste, som tillige vidste, at Anordningen dog allige­ vel ej skulde komm e ud nu, m en først til E fteraaret, naar Forandringerne m ed O verretterne, T oldvæ senet etc. vare skete, m ente, at det Hele var foretaget paa Q v an tsv is; Andre troede, at Rusland og de andre Magter, der toge sig fredeligt af os, havde indgivet nye Insinuationer. Noget af alt dette var m uligt; m en efter hvad en Mand, som jeg kan have T iltro til, fortalte m ig, have adskillige af Statsraadets M edlemm er, og navnligen Møsting, protesteret imod at den Sag, som var saa vigtig, og som der hidtil var brugt et Par Aar til, nu skulde endeligen klappes af paa en halv Form iddag, og der ikke levnes M inistrene længere T id end nogle faa Dage til at gennem gaa Forestillingen og Forslaget (hin udgjorde over 1 0 0 Ark). — Det blev derefter be­ stem t, at hver af Statsraadets M edlemm er skulde først særligen gennem gaa Sagen og hver afgive sit særskilte