PVJacobsensBreve_1899

179

hvor slet det var. Andersens »Brud fra Lammermoor« *) er en afskyelig raa Extrakt af Scotts Roman, m en ved sin Stof-Rigdom og en særdeles behagelig Musik, som Bredahl (ej Poeten), skal have sat til den, gør den temm elig Lykke. Skuespiller Holsts »M aidagen«2) gjorde ogsaa F ortun e; den skal virkelig tage sig godt ud paa T h ea tre t, m en er m eget m aadelig, naar den læses, løvrigt spiller samm e Holst nu endel bedre, end han skriver; jeg saa ham forleden som Brienne i »Amors G eniestreger«, og fandt ham virkelig ulastelig. Jeg vilde ønske, at Du kunde faa dette Stykke at se her paa T heatret. Foruden at Du sikkert vilde finde stort Behag i Comedien selv, vilde Du forbavses over Spillet; ikke blot at K araktererne fremstilles fortræffeligt, og at Sammenspillet er ypperligt, saa spilles det med en saadan Finhed og Ynde, at man troer at se ægte franske Acteurer og Actricer, og alligevel m ed en saadan G rundighed, at næsten ikke een af de piquante Vendinger i Dialogen gaar forloren. Da jeg kender Stykket saa nøje og der­ efter maa gøre store Fordringer i Henseende til Spillet, kan Du formode, at m in Dom er fuldkommen grundet . . . . Heiberg tæ nker paa at udgive de philosophiske og æstetiske Forelæ sninger, han holder ved M ilitairacadem iet. Især de første skulle væ re m eget Hegelske, m en Poul Møller — der rigtignok er en ublu Løgner — siger, at Heiberg næsten slet ikke kender til den Hegelske Philo- sophie, og at han maa sidde med Hegels Encycloplædi for sig, medens han skriver, fordi han ellers forvirres i V) O p fø rt i . G a n g 5 . M aj 1832 m e d M usik a f C o n c e rtm e s te r J. B re d al (ikke B re d ah l, so m J. skriver). 2) W ilh . H o lst, f. 1807 , en u æ g te S ø n a f T h e a te rc h e fe n , K a m m e rh e rre H o lste in . H an s A rb ejd e, d e r o p fø rte s 1 . G a n g 1 3 . M aj 1832 , h e d »M aigildet« (ikke »M ajdagen«). 1 2 *