PVJacobsensBreve_1899

1 7 2

Dit sidste Brev indeholdt — foruden nogle O rd om , hvorledes det, alt inden m in E fterretning kom til Dig, var gaaet op for Dig, at Hertz kunde væ re Gjen- gangeren, og jeg »Sam leren« af den anonym e Nytaars- gave — fremdeles en ved m in Indledning foranlediget Fiem sæ ttelse af din Anskuelse af N aturen, saa og en derpaa grundet Bemæ rkning om »Kunsten og Naturen« Det vilde ikke være rigtigt, om jeg her prøvede at a øre M odbemæ rkninger; vi ere uden Tvivl fra et andet Standpunkt tem m elig enige om det rette, og formodenlig Hertz igen enig med o s; men saa godt som Sligt lader sig behandle 1 en m undtlig Sam tale, saa lidet kunne slige M aterier, hvor den ene let kom m er til at misforstaa den anden, diskuteres i en skriftig Dispute. Jeg gem m er derfor m ine O rd i denne Henseende, til vi engang sees og jeg haaber dog, at Du, der oftere i den senere T id har berørt M uligheden af et Besøg her i Byen, i Som ­ m er eller 1 det seneste i E fteraaret giver m ig Lejlighed til at afhandle denne og flere andre M aterier, saaledes som jeg troer de maa behandles. Virkelig, kæ re Adler kom snart herover, baade Du selv og vi Andre ville’ have godt af et saadant Møde. Jeg bør af flere G runde fortæ lle Dig endel om m it Forhold til den berømm elige Forfatter, jeg ovenfor næ vnte, saavelsom om m in Dom over hans Arbejder. Som Du veed, ere Hertz og jeg Skolecam erader og Studenter fra samm e Aar. U agtet jeg nu saaledes havde særdeles m egen Om gang med ham , som og med Thort- sen o& Kilde, gjorde de, der sam tligen beskæftigede sio- lkke blot med at læse æsthetica, saaledes som jeg, men og med at skrive sligt — ikke m ig, eller andre, be­ kendt med disse deres Præ stationer, hvilket jeg ej heller var begærlig efter at læ re at kende. Efter de første