PVJacobsensBreve_1899

1 69

Det næste T idernes T egn, som ikke er at for­ glemm e i en saadan Korrespondance som vor, er det gejstlige Væsen. I den allersidste T id tales der vel ikke saam eget derom som for kort siden, men det er dog en ulm ende Brand. Jeg vil begynde m ine Smaa- noticer om denne Genstand med Lindbergs Fortæ lling i den W ahlske Boglade om , hvorledes han skaffede G rundt­ vig Tilladelse til at holde Prædikener i den christians- h a v n sk e1) K irke; denne Beretning har jeg vel fra Reitzel, og der er sagtens et og andet usandt deri, men næppe er alt Løgn. Da deFromm es sidsteAnsøgning om at danne en Kirke for dem selv var afslaaet (Opsatsen i »Dansk Ugeskrift« om Udtrædelse af Statskirken er, hvis Du ej alt veed det, af Mynster), saa gik G rundtvig op til Stem ann og forlangte at vide G rundene til Af­ slaget. Denne vægrede sig for at sige ham noget. Da Lindberg hørte dette af G rundtvig, gik han op til Bispen, som vel et Par Gange lod sig nægte hjemm e, da han var bange for den theologiske Helt, men endelig maatte han frem , daL indbergbad om en Stol og ei- klærede, at han vilde bie der, indtil Müller kom . Da denne nu kom hjem , spurgte Lindberg ham om Ind­ holdet af hans Betænkning i hin Sag, og da Müller ej vilde ud derm ed, erklæ rede Lindberg, at Bispen skulde Dagen derefter staa i alle kjøbenhavnske Blade og siden i alle andre Rigets Aviser denunceret som den første og væ rste Kæ tter i Landet. H erover blev Kappebæreren bange og indlod sig i U nderhandlinger med L., hvilket endte sig med, at Bispen forpligtede sig til at skaffe G rundtvig T illadelse til at holde hine Prædikener, og at

i) i 1832 fik G ru n d tv ig so m b e k e n d t T illa d e lse til at h o ld e A fte n sa n g s-T je n e ste i F red erik s-K irk en p aa C h ristia n sh a v n .