PVJacobsensBreve_1899

1 67

om O ffenlighed eller Ikke-O ffenlighed ved Stænderfor­ sam lingerne, m ed m indre de af sig selv skulde ville behandle ogsaa denne Materie og indgive særdeles An­ dragende i denne Henseende til Kongen, hvilket im id­ lertid Stem ann sikkert vil sæ tte sig imod med Hænder og Fødder. Forresten har dog det, der nu er sket, igen vakt nogen Interesse for Sagen, skønt de Fleste betragte denne i sig selv som intetsigende og kun interesserer sig for den, fordi de tæ nke dem Muligheden af, at det engang i T iden kan blive et T rin til noget bedre. — Jeg har i et tidligere Brev talt om T ry k k e­ frihedssagen, og uden T vivl siden y tret den Formodning, at denne Sag var bortfalden, da der ikke hørtes noget om den. D ette er im idlertid ikke saa. Cancelliet har skrevet en m eget lang Betænkning desangaaende, og vel skal Pluraliteten deri væ re af den Form ening, at der ej bør gøres yderligere Indskrænkninger i T rykkefriheden end de, der alt findes; men derimod har Steemann skrevet et votum dissentiens paa 1 0 Ark, indeholdende stærke Forslag til Indskrænkninger. Denne Betænkning er alt gaaet til Kongen for henved 1 Maaned siden, men endnu ikke refereret i Gehejme-Cabinettet. Ovei- hovedet sker det i de sidste Aar ofte, at Sagei samm en­ hobes der i flere Maaneder uden at blive afgjorte. For en Del ligger vel Aarsagen hertil i, at Kongen ikke længer føler sig saa virksom og kraftfuld som fø r; men for en Del er det og foranlediget ved de sidste Aars Forandringer i den kgl. Families huslige Stilling. Da Prinsesserne boede hos Kongen, kunde de altid tale med h a m ; m en da de nu bo udenfor Huset og dog hver Dag, ofte flere Gange om Dagen, maa gøre Visit, komme de ikke sjældent, netop som han er beskæftiget med Gehejme-Cabinetssecretairen, saa at han maa for-