PVJacobsensBreve_1899

i o 3

saa han en Spanier sidde paa en Stenbænk i en Have i Næ rheden og læse i en Bog. Spanieren læste, lo som om han var gal, læste igen, lo igen, læste igen og faldt tilsidst af Bænken af Latter. Kongen vendte sig til sine Hoffolk, sigende: Enten er denne Mand gal, eller han læser i Don Quixote. Man gik ned, og see — han var gaL — Autor til denne forbedrede Slutning af den gam le Anekdote er vor Ven H. Hertz. 20 . April 1830 . I et døsigt Flyttedagsvejr, hvor Regnen skyller ned, og kun for saa vidt opvækker Begærlighed, som den bringer alle levende flyttende Væ sener (inclusive Lop­ perne, der drukne i den) til at forbande den (Regnen), og efter en Uge, tilbragt med Forkølelse, G igt og Kold­ feber, sam t endelig i et til disse Om stæ ndigheder sva­ rende Humeur, der just ikke er couleur de rose, sidder jeg her for at skrive Dig til og saaledes dels opfylde en Art Pligt (som jeg dog maaske kunde anse m ig fri­ tagen for, da Du endnu ej har svaret m ig paa m ine 2 — 3 sidste Breve), dels bringeen Smule Liv i m in matte Gejst. V irkelig er her saa kedsomm eligt-sygt i Byen, at det næsten ej er til at holde udfor en frisk Mand, end m indre for en Syg. Den halveBy er syg og senge­ liggende, og af den anden halveDel er troeijeg den ene Kvart død, medens den anden gør sin Sotte­ seng tilrede. Det eneste Gode ved, at dei er saa mange døde og syge, er det, at deriblandt nødvendigvis ogsaa maa væ re nogle berømmelige Personer; thi dette kan give Anledning saavel til mundtlig Snak, som til skriftlig