PVJacobsensBreve_1899

1 00

gamm elheibergske Stykker Du træ der op og gør Furore. Jeg kunde selv have Lyst til engang ret at lade m ig tilbunds gennem træ nge af den store Ironi og forestille saadan en gamm el æ rlig Major eller anden Kæltring, hvis O rd jeg udsagde uden at m ene det allerm indste derved. Jeg gør im ellem noget lignende i den daglige Om gang uagtet al m in S an ddruhed; det er ej for at skuffe Andre, m en kun Glæde ved Ironien. Du beder m ig oplyse Dig om , hvo der egentlig udgør Heibergs Parti, hvorledes Stem ningen er mod ham etc. Du træder herved paa m ine L igtorne. Det er iøvrigt et Spørgsmaal, som jeg, der lever, især i denne V inter, saa særdeles ensom t, ikke fuldkomm ent kan besvare, da dertil hører Kendskab i højst forskellige Cirkler og til mange Personer. Im idlertid veed jeg, at hans Parti er — paa m ig næ r, kunde jeg tilføje paa en Øhlenschlægers M aneer — m eget ubetydeligt. Folk er i A lm indelighed forbitret paa h am ; dels have de megen H engivenhed for Øhlenschlæger, som H eiberg snæ rter, selv naar han klapper ham , dels hader man og frygter gæ rne slige Spottefugle, som han. En Satiricus kan sjældent vente, at der siges højere eller andet til hans Ros, end at han er et vittigt Hoved og kan se Fejl ved andres Arbejde, men uden selv at kunne gøre det saa godt. Hertil komm er, at »Isabella« ikke kunde vinde Bifald — (Stridighederne, der forudgik det, ej at for­ g lem m e 1)) — og at Heiberg, vel efter Befaling, over­ sæ tter Stykker til T heatret til Højtidsdagene, hvilke V Neml. Skuespillernes Opposition mod den unge Bour- nonvilles Fremtræden som baade syngende, reciterende og dansende i »Geburtsdagsstykket«, jfr. Overskous The- aterhistorie III. S. 61 ff.