PVJacobsensBreve_1899

94 han i den sidste Skrivelses Indhold og O rd havde faaet en særdeles Anledning og O pfordring til snart at lade høre fra sig. V irkeligt besluttede jeg ogsaa straks at skrive Dig til. Da jeg læste dit Brev, blev jeg ganske vidunderligt opvakt til Mode. U agtet det var saa stærkt et Snefog, at jeg ej kunde se Huset ligeoverfor os, flød der Solskin ind af alle V induer, og aandelige Raketter fløj ikke enkeltvis op for Ø jnene af m ig, m en saa tæ t, at jeg var som om givet af phosforiserende Luft-Glæde. Det træ ngte ud i Fingerspidserne, saa jeg var lige ved at gribe Pennen. Men næppe havde jeg leet m ig mæ t af din Anm odning om dog snarest m uligt at underrette D ig om m ine T anker om din »dumm e Streg«, førend jeg begyndte at m editere over, at Du dog maaske virkeligen ventede et saadant gravitetisk Brev, og, hvad mere var, at Du m uligen kunde have Ret til at vente det, sam t at Du vel endog kunde antage den kaade Badinage, jeg vilde opvarte med, for A lvor, — thi Folk i slige Stillinger ere sære. — Jeg begyndte derfor at betænke m ig til et serieust B rev; men saa kom atter din ovenanførte Anmodnings overvæ ttes N aragtighed saa stærk ansæ ttende, at jeg m aatte le, indtil jeg atter be­ tæ nkte dit Skridts V igtighed, en patrisfam ilias’s Ansvar for sig selv, Fam ilie, vor Herre etc. Kort det hele blev en saa hum oristisk Blanding, at det vilde have væ ret vel, om jeg havde givet den O rd ; m en derimod vilde jeg have alt reduceret til een Følelse. Herm ed medgik T iden, og snart efter blev jeg ved egen og Fam ilies Sygdom sat ude af Stand til at skrive, hvad enten alvorligt, eller lystigt, eller begge Dele. Disse sidste Forhindringer ere nu saa temm eligt hævede, og jeg sidder derfor i m in Lænestol skrivende følgende Brev til min Ven.