PVJacobsensBreve_1899

9 i henhører han egenlig aldeles til den storsnudede Køb­ mandsstand. Han nævner sjældent en Mand, som han ikke just taler m ed i samme Ø jeblik uden at bruge Udtrykket »denne«, (iste) om ham . Det vilde naturlig­ vis være ham m eget ubehageligt at m aatte tage sin Afsked, m en Følelsen af, at han alligevel ikke behøvede at trænge til nogen, giver ham Mod til at sætte sig i en saadan m ulig Stilling. Mod Monrad er han ofte saa grov i hele Contoir-Personalets Næ rvæ relse, at vi liste os, den ene efter den anden, ud af Værelset, fordi vi skamme os paa hans Vegne. Forleden da en Adels­ mand, der havde faaet Lov til at sæ tte en Fideicomm is- kapital paa 1 5 0 . 0 0 0 Rdlr. paa Spil ved et slet Godses Køb, kom og bad om endnu at m aatte overlades en halv Snes T usind Daler til, sagde han med den simpleste, mest ligefremme, ja næsten halv fortrolige Mine til ham , idet han talte om Form aliteterne derved: Ja, det er ikke for den Sags Skyld, for naar de 1 5 0 . 0 0 0 Rdlr. gaa Fanden i Vold, kan de andre 1 0 . 0 0 0 gerne gaa bagefter. Det er m ig, som hader Adelen til det yderste, højst glædeligt at se En behandle dem saa aldeles en canaille, som han gør, og de maa taale det, da de nemlig frygte for ellers ikke at faa Penge. Mod m ig er han overm aade venlig og agter m ig endog tildels, hvilket dog m ere skyldes den Om stændighed, at jeg taaleligt kan sæ tte en Cancellisag op, end at jeg ellers duer til noget. T h i, uagtet han er en dygtig Kunst­ kender, saa er han dog en stor Foragter af boglige Kunster. Nævnes der en Forfatter, faar denne især Tillægget »denne« . . . . Jeg maa im idlertid frygte for, at Du alt længe har sagt ved Dig selv: Skomager, bliv ved din Læst, eller Jacobsen, bliv ved dine Nyheder. Det skulde altsaa vel