ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

37

fra forskellige politiske Lejre. Som en Samfundssag var Loven kommet i Stand paa Rigsdagen, og som en Samfundssag skulde den føres ud i Livet. A t Klaus Berntsen maatte være med, gav sig saa nogenlunde af sig selv. Thi faa havde som han Øje for de Muligheder, der ikke blot materielt, men ogsaa politisk laa gemt for Landbefolk* ningen i den fremspirende økonom iske Samvirksomhed, der be* gyndte med Sparekasser, Brandkasser o. 1. og efterhaanden førte over i den stadig mere vidtforgrenede Andelsbevægelse. Som Friskolelærer i H ø jby havde den begavede og samfundsinteres* serede M and arbejdet med samme Iver for sin Egns økonom iske U dv ik ling som for dens aandelige Vækkelse, og han sad alle# rede dengang inde med adskillige Tillidshverv, enten det nu var som Bestyrelsesmedlem eller som Revisor, for slet ikke at tale om hans politiske V irksomhed. H ertil kom hans om fattende Personal* og Lokalkendskab, der i høj G rad skulde komme Foreningen til Nytte. Indenfor Husm andsstanden havde Berntsens N avn tilmed i de A ar en sjælden god Klang. H an talte jævnlig dens Sag, ogsaa overfor klasseegoistiske Tendenser hos Bønderne, og nærede paa ingen Maade Ønske om, at Fremskridtet skulde begrænses til Gaardmændene, hvilket ogsaa vilde være kortsynet Politik, da Betingelserne for et sejrrigt U dfald af den Kamp, han som en af »de tre fynske Frihedshelte« var med til at føre mod det gamle politiske System, maatte være, at der skabtes en bred de= mokratisk Front med det størst mulige Sammenhold indadtil, et Sammenhold, der eksempelvis indenfor Andelsbevægelsen kom til at give sig Udslag i, at hver Interessent fik nøjagtig den samme Stemmeret, hvad enten hans Kobesætning — eller hvad det nu kunde dreje sig om — var stor eller lille. D en politiske Kamp stod dengang i første Række for eller imod Folketings* parlamentarismen. Gaardmænd og Husmænd kæmpede sammen mod Reaktionen, virksom t bistaaet af Byernes A rbejderhære. Men det var Bønderne, der bestemte Farten og Retningen, og da Sejren først var vunden, lod det sig derfor ikke længere