ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

36

T idens Spørgsmaal ud fra udoktrinæ re Synspunkter, og mange interessante M ennesker kom i hans smukke, gæstfri Hjem , hvor hans H ustru, en D atter af den tidligere Finansm inister D avid, var den stilfulde Værtinde. Men A rbejdet i Foreningens Tjeneste gik forud for alt. H an udførte det med Dygtighed og Paapasse* lighed og erhvervede sig med Aarene et solidt Kendskab til K reditforeningsforhold, som gjorde ham til en agtet M and inden* for sit Fag. Ogsaa det juridiske Element maatte have sin Plads indenfor Ledelsen, og det var af stor Værdi, at en saa forstandig og indsigtsfuld M and som Overretssagfører, senere Højesteretssag* fører Ludvig Avntzen allerede fra Starten af kom med i A rbejdet. H an stammede fra et Præstehjem nær Horsens, havde i 1869 taget ju rid isk Embedseksamen og var nogle Aar senere blevet Kompagnon hos den kendte Venstrepolitiker, Højesteretssagfører Octavius Hansen, der nød stor Anseelse og i 1883 var Med* stifter af den liberale Vælgerforening. Selv havde A rn tzen i sin Studentertid modtaget en stærk Paavirkning af T idens radikale Rørelser, først med Aarene omformedes hans Opfattelse i mere moderat Retning. Men det afgørende er iøvrigt i denne For* bindelse ikke A rntzens politiske Trosbekendelse. H vad her særlig vejer til er hans solide juridiske V iden, hans sikre Formsans og hele retlinede Karakter, der — parret som den var med stor A rbejdsevne — gjorde ham til en nyttig M and for Foreningen, ikke m indst i dens første vanskelige Aar. Om vendt tør det siges, at A rntzen indenfor den til at begynde med baade lille og be* skedne Husm andskreditforening vandt sig mange af de Erfarin* ger, der — efter at han i 1889 var gaaet over i Ø stifternes Landcreditkasse — skulde gøre ham til Skaber af og Formand for K reditforeningernes staaende Fællesudvalg. A t A rntzen tillige med Aarene blev en højt anset T illidsmand for adskillige offent* lige og private Institutioner, skal kun lige nævnes. D en store Andel, Rigsdagen havde haft i Sagens Rejsning og Gennemførelse, maatte naturligt give sig Udslag i, at flere af Stifterne var Rigsdagmænd og betegnende nok R igsdagsmænd