ØstifternesHusmandskreditforening_1880-1930

28

blanding vilde være uheldig for alle Parter. Sagen har siden gentagne Gange været taget op, men uden andet Resultat, end at Husm andskreditforeningernes V irkefelt er blevet udvidet til Købstædernes Markjorder, hvilket skete allerede et Par Aar senere. løv rig t blev ogsaa mange andre Synspunkter fremsat under Debatten, snart fra den ene, snart fra den anden Side. F. Eks. opkastedes den Tanke, om man ikke kunde nøjes med en enkelt H usm andskreditforening i Stedet for to, men herimod anførtes ikke uden G rund, at en saadan O rdn ing vilde besværliggøre Tilsynet med Panternes Vedligeholdelse. Deltagelsen i Forhånd* lingerne var i det hele taget overvæ ldende stor, hvilket Rigs* dagstidende for 1879—80 giver et tydeligt In d tryk af, og mange m odstridende Opfattelser kom til O rde. Men Forslagets Venner var fast besluttet paa, at Chancerne for dets Gennem førelse ikke maatte forspildes, og de havde i Indenrigsm inister Skeel en for* maaende Forbundsfæ lle, uden hvis utrættelige A rbejde for Sagen det havde været umuligt at naa et saa relativt tilfredsstillende Resultat inden Rigsdagssam lingens Slutning. H ans varme Interesse for Sagen gav sig et smukt U d try k i en Tale, han ho ld t i Folke* tinget under Lovforslagets Behandling dér. H an gav her U d tryk for den Opfattelse, »at der her i Landet ikke gives nogen Stand, der lever under haardere Vilkaar end Husm andsstanden paa Lan* det, og jeg vil«, fortsatte han, »udtale det som min Overbevis* ning, at med Undtagelser, som naturligvis er tilstede, er der ingen Stand, hvor der er en saadan Offerberedvillighed til, med Tilsidesættelse af egne H ensyn, at se at ernære sin Familie og komme igennem ved ganske overordentlig A rbejdsomhed — Ar* bejdsomhed hos andre de søgne Dage i Ugen, A rbejdsomhed hjemme om A ftenerne og paa Helligdagene. D et er ikke et enkelt Eksempel, der kan fremvises derfor, men det er gennem* gaaende for hele Standen, og jeg spørger, om der ikke er An* ledning til at løfte denne Stands Vilkaar, baade de materielle og de aandelige; thi de sidste løfter man ogsaa ved at sætte de paagæ ldende under bedre materielle V ilk a a r D et er ogsaa