Øresundshospitalet_1878-1978

82

Den forventning udvalget udtaler om at tage hensyn til dets hen­ stillinger, mener borgmesteren efter formandens udtalelse, ikke kan være bindende for magistraten, som altså ikke ville gøre sig skyldig i illoyalitet ved ikke at ta dem til følge. Det ville han godt ha bekræftet. Men hvis udvalget knytter bevillingen til den forudsætning, at der skal opføres en isoleret bygning, og forlanger der ikke må begyndes på hospitalets omdannelse, før en plan til denne bygning er fore­ lagt forsamlingen, vil sagen blive forsinket mindst 1 år. Hvad henstillingerne angik, syntes udvalget ikke at være å jour med forholdene. Det forlanger sygevogne, men der er allerede 1 på Øresundshospitalet og 2 på Blegdamshospitalet, og de er indrettet efter "alle Kunstens Fordringer, ere lette at desinficere og staa altid rede". Om man skulle ha flere måtte nærmere overvejes. Meget talte for, at hosnitalerne kun skulle anbringe de syge, men ikke afhente dem. Telefonforbindelsen mellem Øresundshospitalet og politistationerne er allerede tilstede, da begge parter er i forbindelse med "Cen­ tralbureauet" . I anledning af den udtrykte tvivl om ryttertage, havde Borup på ny indhentet erklæringer fra stadsarkitekt og stadsingeniør, som begge fastholdt at ryttertage burde anvendes, da det ville lette ventila­ tionen. Udvalgets "Henstilling" om særlige rum til oppegående patienter, var i sig selv en tiltalende tanke, men udvalget havde vistnok selv en følelse af, at det måtte blive ved tanken. Det ville være over­ ordentlig vanskeligt at gennemføre som en almindelig regel på. vore hospitaler. Der skulle derved ske en betydelig udvidelse af ho­ spitalerne "der ere store nok i Forveien". Måske var det muligt at indrette sådanne opholdsrum i de projekte­ rede barakker, men han vidste ikke hvad det ville koste. Nu er borgmesteren vist vred. Borup sagde videre, at medens udvalget erkender at der ikke kan træffes foranstaltninger for alle ekstraordinære forhold, f. eks. hvis der samtidig opstår epidemier af kopper og kolera, stiller det sig helt anderledes, så snart der er tale om patienter, der kommer fra søen. Er der koppepatienter på Øresundshospitalet vil man altså ha pati­ enter fra søen, som ikke har smitsomme sygdomme, henvist til byens andre hospitaler. Har "søpatienterne" derimod dysenteri, tyfus el­ ler kolera vil udvalget ha dem indlagt i en særlig bygning, som skal opføres til dette formål. Dette står i forbindelse med en urigtig opfattelse'af karantænelo­ ven. Ordføreren synes at gå ud fra, at karantæneloven giver syge, der kommer fra søen en vis ret til særlig beskyttelse og særlig god be­ handling. I virkeligheden er forholdet, at de må finde sig sig i den behandling man i byens interesse vil anse det for nødvendigt at gi dem, for at befri byen for smitte. De indlægges for byens skyld - ikke for deres egen. Der er ingen grund til at stille dem gunstigere end byens egne indbyggere, der daglig er udsat for at blive indlagt på et hospital, hvor der er smitsomme sygdomme.