Øresundshospitalet_1878-1978

73 I intet af forsøgene, hvor man havde haft damp på i over 2 timer, var det lykkedes at dræbe de sejlivede bakteriekim bl.a. Bacillus subtilis og jordbaciller. Forsøgene havde vist at Johannesstifteisens ovn ikke virkede fuld­ stændig sikkert. Derimod havde forsøgene med den nye ovn på Øresundshospitalet, som var ledet af byens mest sagkyndige, dr. Carl Salomonsen, givet sær­ deles gode resultater. Man var kommet op på 115 inde i madrasser­ ne (mod 97-99 på Johannestifteisen) og de mest hårdnakkede mikro­ organismer kunne dræbes, og så bruger den kun 15 minutter til de­ sinfektionen og 2o minutter til tørring (mod mindst 2 timer). Denne hurtighed var af stor vigtighed under en epidemi. Borgmester Borup bad undskylde hvis der var mangler ved forelæggel- ^ sen, men da ovnen stod på Øresundshospitalet, hvor enhver kunne se den, og resultaterne af forsøgene var fremlagt, havde han ment, at der forelå tilstrækkelige oplysninger. Han var blevet meget forbauset over Langes udtalelser om Øresunds­ hospitalet. Vel var der i reglen få patienter, men i de senere år var benyttelsen dog blevet udvidet, da det anvendtes som filial af Blegdamshospitalet. Ved en evt. epidemi skal Øresundshospitalet modtage patienter fra søen. Staten, som karantænevæsenet sorterer under, har aldrig gjort noget for at sætte dette i stand til selv at tilintetgøre smitstoffer. Karantænevæsenet havde derfor altid måttet ty til kommunen og der­ med til Øresundshospitalet. Da han fra sundhedskommissionen havde faet at vide, at ovnen ikke duede, havde det været nærliggende at skaffe hospitalet en ny. Med hensyn til at forbrænde fækalier, var det et teknisk spørgsmål, som måtte afgøres af sagkyndige. Forslaget der forelå var blevet til mellem hospitalsinspektøren og stadsingeniøren og borgmesteren havde ikke kunnet tilvejebringe et bedre grundlag for at ta beslutning i sagen. Forøvrigt vedrørte hele desinfektionsvæsenet mag. 4» afd,, og han var kun blevet indblandet fordi spørgsmålet om en ny ovn på Øresunds­ hospitalet var akut. Af hensyn til firmaet, der havde en prøveovn stående derude, ønske­ de han sagen afgjort snarest. Kayser kunne godt gå med til forsøget med forbrændingsovnen, men fastholdt, at man med hensyn til desinfektionsovnen var kommet i en besynderlig situation ved at ovne, der var anskaffet med bety­ delige omkostninger, ikke kunne bruges. Han ville gerne vide om de ikke kunne gøres brugbare. . . Også i den henseende fortjente sagen en ny prøvelse, så han foreslog at nedsætte et udvalg. Lange fandt det også rigtigt at drøfte sagen i et udvalg. Han sagde også, at hans tidligere udtalelser var blevet fuldstændig misforstået af Engelsted. Han havde-ikke sagt noget, der var en undervurdering af Øresundshospitalets betydning eller at er e trængtes til den bedst mulige desinfektion, men at en ovn der kunne klare 28.000 personer om året "er inkommensurabel med det Behov der hidtil har vist sig paa Øresundshospitalet . Dette hospital må kunne klare sig med en mindre ovn.