Øresundshospitalet_1878-1978

71

1887

Fransk desinfektionsovn til Øresundshospitalet Sundhedskommissionen havde henledt magistratens opmærksomhed på, at der i København ikke fandtes en pålidelig desinfektionsovn, navnlig var ovnen på Øresundshospitalet af en ældre konstruktion, som ikke ydede nogen garanti. Magistraten fandt ud af, at man i Frankrig benyttede desinfektions­ ovne af en ny forbedret konstruktion og fik en ovn bragt hertil og opstillet på prøve i et skur ved siden af desinfektionsbygningen på Øresundshospitalet. Stadslægen foretog forsøg med den nye ovn. Resultatet var så til- P fredsstillende, at magistraten var enig med stadslægen i, at kommu­ nen burde købe ovnen og stille den op i en ny tilbygning. Samtidig ville man lade den nuværende forbrændingsovn omdanne, så den også kunne forbrænde fækalier fra hospitalet. Man ville også ha afspærret det inddæmmede areal ud for hospitalet for publikum, så man •under en epidemi kunne opstille telte og ba­ rakker her. Det hele ville efter stadsingeniørens overslag koste ca 18.000 kr. Dette bløb søgte borgmester Borup bevilling til. Nu kunne man jo tro, at en så relativ lille sag (i 3 afdelinger) ville gå glat igennem. Men nej - som sædvanlig kom der en til tider skarp diskussion ud af det. Diskussionen starter Kayser omtalte, at det kun var en ringe del af de 18.000 kr. der gik til desinfektionsovnen, størstedelen var til byggearbejder på Øresundshospitalet. Med hensyn til indhegningen, mente han det kunne vente til der kom en alvorlig epidemi, ellers var hegnet nok gået til grunde i mel­ lemtiden. Videre mente han ikke der forelå tilstrækkelige oplysninger om for­ brændingsovnen. Man kunne ikke danne sig en mening om, om denne foranstaltning var hensigtsmæssig. løvrigt mente han ikke dette spørgsmål hørte sammen med desinfektionsovnen, som var hovedspørgs­ målet. Hvad denne angik, var det nedslående at høre, at der i byen ikke var en pålidelig ovn, da der jo var brugt betydelige beløb til sådanne ovne, både på Kommunehospitalet, Johannesstifteisen og Vestre bospi­ tal. Der forelå anbefalende erklæringer fra stadslægen og stadsingeni­ øren, men han var forundret over, at der ikke forelå materiale så forsamlingen selvstændig kunne danne sig en mening. Han ville gerne ha sagen i udvalg. Borgmester Borup indrømmede at bevillingen omfattede arbejder, der ikke var nødvendige for at anskaffe desinfektionsovnen. Men man havde længe ø n sk e t a t f å d e t inddæmmede a r e a l in d h e g n e t. Omdannelsen a f fo rb ræ nd in g sovn en havde væ ret e t ønske f r a h o s p it a ­ l e t , så man kunne b l i v e i stan d t i l a t fo r e ta g e fo r s ø g med forbræn­ d in g a f fæ k a lie r .