Øresundshospitalet_1878-1978

64 Dog bør syge, hvis de optages på Kommune­ hospitalet, såvidt muligt lægges i telte eller træbarakker. Den 14. .juli nåede sagen frem til borgerrepræsentationen. Her måtteborgmester Borup først anmode om, at sagen blev drøftet samme aften, selvom den ikke var nået at komme på dagsordenen. Det gav man tilladelse til. Herefter ville han ha bevilget 50.000 kr. til formålet. Han oplyste, at sundhedskollegiet for et års tid siden, i forbindelse med ind­ køb af telte til Blegdamshospitalet, havde udsat denne sag for at finde ud af, om de nye Døckerske telte egnede sig til hospitals­ brug. Sundhedskollegiet bavde nu meddelt borgmesteren at man anbefalede at bruge disse telte, dog med visse ændringer med hensyn til ind­ retning. Men nu havde det vist sig, at der ville gå mindst 5 uger før leve­ ring kunne finde sted. Borup var derfor kommet i forlegenhed med hensyn til, hvordan han skulle stille sig til lægerådets beslutninger. Da han kun rådede over et enkelt Døckersk telt og et lærredstelt, måtte han søge be­ villing til anskaffelse af telte og træbarakker. Sandsynligvis måtte man ty til træbarakker, som kunne skaffes på 8-10 dage. En barak til 24 personer ville koste 4.000 kr. og der skulle 2 til Øresundshospitalet og 3 til Kommunehospitalet. Forslaget om en bevilling på 50.000 kr. var støttet på den forud­ sætning, at der kunne tilvejebringes 5 Døckerske telte, som ville koste 29.000 kr og 2 træbarakker samt en del sengerekvisitter. Blev man udelukkende henvist til at bruge barakker, ville hele beløbet ikke gå med, men da det var vanskeligt at bedømme hvorme- get man skulle bruge, henstillede han, at hele beløbet blev bevil­ get. Men det gik skam ikke glat igennem Meldahl erkendte, at der skulle være materiel til stede så hospi­ talerne i en fart kunne udvides. Han fandt det også rigtigt at borgmesteren fik bemyndigelse til at kunne træffe de fornødne for­ holdsregler i givne situationer, uden at skulle henvende sig til forsamlingen. Men i samme åndedrag foreslog han, at anvendelsen af bevilgede mid­ ler blev overdraget til et fællesudvalg. Og så var bemyndigelsen jo ikke meget værd. Lange (der var læge, indvalgt i 1883) var hård ved magistratens forslag, som han anså at være "et saa skrigende Bevis som muligt for, at Opførelsen af et Epidemihospital havde været en særdeles uhensigtsmæssig præventiv Foranstaltning". Det viste sig altså, fortsatte han, at når man stod overfor en epidemi, stod man værgeløs. Det måtte man kunne ha forudset. Det formål der blev fremført som motiv for opførelsen af Blegdams­ hospitalet, burde aldrig ha ført til opførelse af et sådant hospi­ tal. Selvom man nu havde både Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet,