Øresundshospitalet_1878-1978

1 2 dog t i l den erkendelse at efterbev illingen , også for dusører­ nes vedkommende, burde tiltræ de s* , _, . Ordføreren gjorde opmærksom på, at der var uforholdsmæssige store udg ifter ved sådanne ekstraordinære foran staltn inger, men så heri en anbefaling a f nogle påtænkte steder, men også om planen vedrørende det epidemihospital, så længe havde ståe t på dagsordenen. Fællesudvalgets betænkning forelå i ma.j 1874 og kom t i l behandling den 4.maj. Grunden t i l at det .havde^ så længe ud var, at borgmester Gammeltoft var afgaet ved død og læge Ulrik var udtrådt a f forsamlingen. . Først e fte r at en ny borgmester var valgt kunne udpege et nyt medlem t i l udvalget og det blev rådmand Abraham- Borgerrepræsentationen havde i stedet for Ulrik valgt tømmer- Efter et par forberedende møder havde man anmodet stadslæge Schleisner og kommunelæge Lange om at indtræde i udvalget, og det havde begge in d v illig e t i . Det fø rste spørgsmål man skulle ta s t i l l in g t i l , var det mege v ig tige "fo r hvilke akute smitsomme Sygdomme Epidemihospitalet skulde bestemmes". Der måtte afstikkes bestemte grænser, som ikke uden bydende nødvendighed måtte overskrides, e lle r s v il l e størrelsen a f et sådant ho sp ita l, pa grund a f det store a*jtal akute smitsomme sygdomme, le t overstige a lle rimelige græns og formålet med dets opførelse t i l dels f o r f e jl e s . < Man var k lar over, at foruden at skulle rumme selve ho sp ita le t, måtte byggegrunden være så s to r , at der kunne s t i l l e s t e lte op, hvis store epidemier gjorde det nødvendigt. Det v il le kræve et så stort a re a l, der langt oversteg de fordringer man s t ille d e når talen var om et sædvanligt hosp ita l. Tanken om at lægge det så nær som muligt ved stranden for a t < få nem adgang for syge f ra skibe og for at det kunne ligge sa f r i t som muligt, lå nærmest fo r . Men e fte r en nærmere undersø­ gelse af de area ler der kunne være ta le om, kom man t i l det re su lta t , at denne ide måtte opgives. Derimod fandt man ud a f , at hosp italet burde de le s. , » a For at finde plads t i l det egentlige epidemihospital havde ud­ valget vendt blikket andetsteds hen. Men i Slagtervænget havde man fundet en passende grund t i l et l i l l e karantænehospital, beregnet fo r kolera, t i l afløsning af det mindre hensigtsmæssige lazare t på Kløvermarken. Det skulle anvendes t i l at modtage dels kolerapatienter fra skibe som anløb havnen og dels angrebne fra byen. Med den s tø r ­ re lse som udvalget har fore slåe t i et ud førligt "Program for et Kospital for akute smitsomme Sygdomme", v il deir være t ils t ræ k ­ kelig som karantænehospital og i stand t i l at tage det fø rste stød a f , når der kom en epidemi. Skulle en sådan antage større dimensioner, v il l e det egentlige epidemihospital også kunne benyttes t i l kolerapatienter. Til det større hospital kunne udvalget ikke finde en bedre_ plads end den'"del a f Blegdarasfælleden, der lig g e r nærmest S t. Johannes kirkens grund. Der er plads nok, stedet ligg e r a fs id e s og dog ikke fo r langt fra byen. Det store hospital skulle som regel kun modtage patienter liden­ de af kopper, blodgang (dysenteri) og exanthematisk ty fu s. Hovedgrunden t i l fuldstændig at sk ille denne hosp ita lsafde ling fra karantæneafdelingen var b l . a . , at hvor fa r lig e d isse syg­ domme end var, var der dog ingen a f dem som folk nærede en så velbegrundet rædsel fo r, "og hvis Smitsomhed det vistnok med fuld Føie i den Grad fryg ter fo r, som Koleraen".