Øresundshospitalet_1878-1978

10 en epidemi a lt id v i l l e s t i l l e , og han kom ind på kommunens s t i l l in g overfor indtrædende epidemier. Alene i de 2 sid ste år havde der været 3 større epidemier og han syntes ikke man havde været sæ rlig heldig med at bekæmpe d i s s e , navnlig havde epidemiafdelingen på Kommunehospitalet v is t s ig at være en mindre heldig foran sta ltn ing . Han kendte ikke grunden t i l , at permanente foranstaltn inger under epidemier havde hvilet så længe, og v il l e gerne høre borgmester Gammeltofts mening herom. Borgmesteren svarede, at han kom t i l at tænke på den rullende snebold ved at se det omfang, som et oprindeligt mindre spørgs­ mål havde udviklet s ig t i l i diskussionen. Spørgsmålet om en epidemibygning havde ikke h v ile t, men h e lle r ikke g jo r t frem­ skridt ( I ) . Såsnart planerne om fæstningsterrænets bebyggelse havde fundet sin endelige a fgø re lse , v i l l e spørgsmålet om be­ liggenheden blive taget under a lv o r lig overvejelse. Med hen­ syn t i l et andet hovedspørgsmål - ho sp ita le ts indhold - havde han drøftet det med stadslægen, som dog havde ønsket at gøre s ig personligt bekendt med lignende in stitu tion e r i udlandet. September 1872 - Kommunen v il opføre et epidemihospital Man drøftede igen, at kommunen trængte t i l et a fsid e s liggende hospital for akute smitsomme sygdomme. Ulemperne ved at ind­ lægge sådanne patienter på Kommunehospitalet var åbenbar for a l l e . Pølgerne a f , at der ikke var plads t i l de syge a f den a r t, havde v is t s ig på en meget fø le l ig måde. Man var k lar over, at kommunen var d å r lig t udrustet overfor en a lv o r lig epidemi og magistraten var in d s t i l le t på, at der straks blev g jo rt skridt t i l at opføre et epidemihospital. Man havde tænkt s ig , at det skulle indeholde en fa s t del på loo senge og d e r t il "en bevægelig Del", bygninger som under normale forhold var ad sk ilt og opmagasineret-, men som hurtigt kunne s t i l l e s op ved en epidemi. Magistraten var k lar over, at spørgsmålet burde drøftes meget nøje og foreslog at nedsætte et fællesudvalg bestående a f med­ lemmer fra magistrat og borgerrepræsentation, der så skulle fremkomme "med de i denne Anledning fornødne Forslag saa be­ tim elig , at Hospitalets Opførelse kan ventes begyndt i 1873". Men så hurtigt kom det jo ikke t i l at gå. Budgetudvalget havde fo re slåe t at anlægge hosp italet på Enig- hedsværn, men det fa ld t ikke i god jord i forsamlingen. Professor J.Thomsen ud ta lte , at da det var tanken at nedsætte et fællesudvalg, v il le hele spørgsmålet' fø r s t komme t i l fo r­ handling i borgerrepræsentationen når der fo re lå en betænkning, men han v il le dog allerede nu gå imod planen om at bygge på Enighedsværn. Vel v il le hosp ita let komme t i l at ligge a f s id e s , men tænkte man l id t frem, v i l l e det komme t i l at ligge op t i l gasværket og t i l kvægtorvet samt t i l en fo r ly s te lse san s ta lt som netop besøgtes a f mange mennesker på den å r s t id , hvor de epidemiske sygdomme var f a r l i g s t . Han kom også ind på de herskende vindforhold, som om sommeren hovedsagelig var sydvestlige , og så v il l e luften fra hospita­ le t blive ført ind gver byen. Han v i l l e derfor ha hosp italet henlagt t i l den ø stlige del a f byen, så luftstrømmen blev fø rt ud over sundet. Howitz takkede fo r tilsagn e t om et h o sp ita l, men var k lar over de vanskeligheder, der v il le vise s ig og han frygtede, der v il le blive øvet et uheldigt tryk på det påtænkte fællesudvalg, hvis budgetudvalget fastholdt at man skulle være k lar t i l at bygge i 1873.