OmkringKøbenhavnsKvægtorv
95 I 1899 tog Magistraten Sagen op. Der var nu truffet Bestem melse om Jernbaneforholdenes Ordning, men inden Øksnehallen kunde opføres, maatte man gaa til en Omordning af Kvægtorvet. Det var nødvendigt at flytte Størstedelen af Faarefoldene og Halv delen af Kalvefoldene. Der blev da bevilget 164300 Kr. til Opfø relsen af Kalve- og Faarehaller. I Oktober 1899 fremkom der fra Magistraten Forslag om at bevilge 693000 Kr. til Opførelse af den projekterede Øksnehal, der var beregnet paa 24 Rækker Stadepladser med Rum for indtil 2532 Kreaturer. Det Udvalg, hvortil Sagen blev henvist, mente, at man kunde nøjes med en mindre Hal, og at den af Stadsarkitekt Fenger foreslaaede Konstruktion var altfor kostbar. Det foreslog, at man indskrænkede sig til Opførelsen af en Hal, hvis Størrelse svarede til to Tredjedele af den af Magistraten foreslaaede, og at man indrettede sig paa en billigere Konstruktion. Resultatet blev da, at der bevilgedes 387811 Kr. til Opførelsen af en overdækket Salgshal for Øksne. Den blev taget i Brug den 28. November 1901, 22-Aarsdagen for Kvægtorvets Aabning. — Den 16. April 1907 fremsatte Magistraten et Forslag om Opførelsen af en En-gros-Flæskehal. Det Udvalg, der fik denne store Sag til Behandling, afgav Betænkning den 30. Marts 1908. Torvehallen, hvor Flæsket kunde faa en i sanitær Henseende mere betryggende Behandling end ved Salget paa Gammeltorv og Ny torv, foresloges opført ved Kalvebod Brygge, paralelt med Gods- banegaardens Hovedfa^ade, — i tre Afdelinger: Kontorbygning, Salgshal og Kølehus. Spørgsmaalet om obligatorisk Trikinkontrol udgjorde et væsentligt Punkt i Debatten. Indstillingen, der hen lagde saavel Kødkontrol som Trikinkontrol til Torvehallen, hvor der ikke alene skulde forhandles Flæsk, men ogsaa Kød og Fjerkræ,
Made with FlippingBook