OmkringKøbenhavnsKvægtorv

64 saa Fald forsvare at efterlade (d. v. s. forsømme) Anmeldelse derom til Politiet ?At denne slemme Uskik fornærmer Stadens Indvaanere, idet Atmospæren(!) formedelst det deraf flydende Svineri bliver usundere og, hvilket endnu er det allerværste, kan have uberegnelig skadelige Følger for svangre Fruentimmer, som, i det Øjeblik Kal­ ven giør Afskedsbrølet, kunde indtræde i Boutiquen og i høj Grad forskrækkes, er formeentlig saa klart, at ingen yderligere Demon­ stration derfor er nødvendig.« Omkring 1840, da der fandtes ca. 80 Boder paa Nikolaj Plads, var det stærkt paa Tale at opføre murede Boder for Slagterne, men det blev ikke til noget. Man besluttede at bygge de nye Boder af Jernplader. Kommunen paabegyndte i Midten af Fyrrerne Opfø­ relsen af de sammenhængende Boder, der kom til at rumme 68 større og 10 mindre Butiker. Den samlede Udgift blev 92000 Rdlr., medens Overslagssummen havde andraget 70000 Rdlr. Der fandt saaledes en betydelig Overskridelse Sted. I 1846 stod Komplekset færdigt. Jernpladerne var hentede fra Støberiet paa Frederiksværk, som just i 1846 overgik til Staten, der en halv Snes Aar senere solgte Støberi og Maskinfabrik til Anker Heegaard. Den Artikel, hvori »Fædrelandet« den 1. Juli 1846 omtalte det nye Anlæg, indlededes med disse Ord: »I Dag er de uhyggelige Skure, som hidtil omgav Nicolai Kirkes Tomt, forsvundne og de dér opførte nye Slagterbutiker aabnede. Man kan visselig ikke nægte, at disse baade er ret smagfulde udvendig og vel indrettede indvendig, men det havde dog uden Tvivl været hensigtsmæssigere, baade for de Besøgendes Bekvemmelighed og for at holde Solen ude, om de havde været forsynede med overbyggede Gange foran.« Bladet udtrykte sin Glæde over, at det egentlige Slagtertorv endelig havde faaet et anstændigt Udseende, og tilføjede en Bemærkning