OmkringKøbenhavnsKvægtorv

4 2 handler m. m. Men den mangler endnu adskilligt: et Torv, en Gade fra Hovedgaden ned til Søen og en Gade, ligeledes fra Hovedgaden, til Gamle Kongevej, omtrent lige for Skydebanen. »Den sidstes Savn vil med Tiden blive haardt følt, naar Gamle Kongevej bliver besat med Bygninger og Indvaanere og disses Samfærdsel med Hovedgadens Beboere skal ske ved en lang Omvej, enten forbi Trommesalen eller forbi Alléporten. Den Gade ned til Vandet vilde være til Nytte for Tilførsel i Baade eller Pramme paa Kallebod- strand. Ogsaa kunde til den alle Slagterne henvises . . . . Hoved­ gaden vilde vinde meget ved at blive alle Syn af levende og slagtet Kvæg kvit.« Det er atter Slagterierne paa Vesterbro, der maa holde for. Gaar vi en Snes Aar frem i Tiden, finder vi et »Causeri«, der fremtræder under Titlerne: »Slagterstank paa Vesterbro. — Mine Hændelser paa en Vandring gennem Hovedstaden.« Forfatteren præsenterer sig som en Mand, der efter ikke at have set København i en Snes Aar tager ind fra Landet paa Besøg i Hovedstaden. I sit Logis kan han ikke sove, fordi en Kobbersmed og hans to Svende i den aarie Morgenstund staar ude paa Gaden og hamrer paa en mægtig Kobberkedel (det var dengang ikke ualmindeligt, at Haand- værkere benyttede offentlig Gade til Værksted). Da han efter en søvnløs Nat begiver sig paa Vandring gennem Byen, falder han over vippende Rendestensbrædder og faar Tran paa sin Søndagskjole fra en Gadelygte, som Vægteren ikke har passet ordentligt. En ufor­ skammet Slagterdreng, der har Fortovsret og derfor ikke vil vige, tilsmører hans Kjole med Blod. En Fiskebløder lader et stinkende Fluidum løbe ud i Rendestenen. Men værst bliver det, da han oven- paa alle disse Genvordigheder vil forfriske sig ved en Tur til Frede­ riksberg. Paa Vesterbro tvinger den pestagtige Slagterstank ham