OmkringKøbenhavnsKvægtorv

4 1 saadanne Tilstande forefindes paa Steder, som passeres af Konge­ husets Medlemmer og Hoffets Folk. Men det fremhæves tillige, hvor forstemmende alt dette maa virke paa de gode Borgerfamilier, som vil gøre sig en glad Tur til det yndige Frederiksberg. Et af de mest pathetiske Udbrud i Datidens Presse naar Højder som disse: »Den kjærlige Fader, den ømme Moder, der i det kjæreste Selskab, om­ ringet af unge Sønner og Døtre, forlader Byen for at nyde Naturens forædlende Betragtning, hvor ængstlig maae de føre deres smaae Venner forbi disse mangfoldige Rettersteder, der ikke vise andet end raae, halvvilde, dræbende Mennesker, og døde, eller under det sidste Slag stønnende Kreature! Det er ikke slige Syner, der be­ styrke de bøjelige Hjerter i Blidhed, Medlidenhed og Menneske­ lighed!« I 1806 faar en Indsender Plads i et Blad for en Beretning, som her kun skal gengives i sammentrængt Form: En af mine Venner spiste forleden i Selskab med flere andre til Middag ude paa Broen, i Nærheden af Apoteket, — i et Værelse ud til Gaden. Det var meget varmt den Dag, og Dunsterne var saa utaalehge, at han hk Ondt og maatte gaa fra Bordet. Fra samme Aar stammer en Artikel om »nogle Anstalter, som endnu mangle paa Vesterbro«. Den indledes med disse Bemærk­ ninger: »Lidt efter lidt er Forstaden Vesterbro vokset til en Be­ tydelighed, som ikke er liden. Det er den største af Københavns Forstæder og ejer en temmelig Folkemængde. Den tiltager øjen­ synlig med hver Dag. Bygningerne løfte sig højere i Vejret, og de øde Pladser bebygges. Der er ingen Tvivl om, at den jo med Tiden vorder en Stad af ti til femten Tusind Mennesker.« Det udvikles derefter, hvorledes Vesterbro allerede har set nogle af sine Manglei afhjulpne. Den har faaet Apotek og Doktor, Lygter- og Vand, Vin