OmkringKøbenhavnsKvægtorv

22 sterbro havde Hestehandlerne indrettet sig store Stalde, og det var de bedre Heste, som her var Genstand for Omsætning. Paa det aabne Hestetorv ved Trommesalen blev der i Reglen kun frem­ stillet Heste af allersimpleste Kvalitet, og dette skyldtes for en væ­ sentlig Del de daarlige lokale Forhold. — Efter at Gæstgiveren paa Trommesalen var avanceret til at være Ejer af Kvægtorvet, manglede der ham egentlig kun eet, nemlig at faa Betaling af dem, der benyttede det fordum offentlige Kvægtorv. Det skulde være mærkeligt, om ikke Otto Munck alle­ rede fra første Færd har næret Ønsker i den Retning, men da han i 1798 hk Kvægtorvet i Eje, var det jo med det udtrykkelige For­ behold fra Autoriteternes Side, at han ikke maatte fordre nogen Betaling af dem, der indsatte Kreaturer. Det lod sig altsaa ikke gøre lige straks at faa en saadan Afgift indført. Men i Tidens Løb kom den. I Midten af i82o’erne overtog Kaptajn i Brandkorpset, Slagter­ mester Cort Nielsen Stauning Trommesalen. I Begyndelsen af hans Virketid herude blev det Spørgsmaal gjort til Genstand for livlig Debat, om Trommesalen kunde betragtes som et ved Privilegier autoriseret Axeltorv. Dette blev navnlig bestridt af de Vesterbro Gæstgivere, hos hvem Prangere handlede med Kreaturer. En saadan Handel fandt særlig Sted i Sorte Hest og i Slots­ kroen. Men ogsaa andetsteds udenfor Trommesalen foregik der Kreaturhandel i ikke ringe Omfang. I 1827 nævnes i denne For­ bindelse Blaa Stud, Grønne Hest, Muusfeldts, Smidstrups og Gæst­ giver Schmidts Steder, Gaarden Nr. 35 paa Vesterbro, hvor der boede en Pranger, endvidere Nr. 8, 12 og 15 paa Vesterbro. Kaptajn Stauning saa naturligvis heri et Indgreb i Rettigheder, der tilkom ham som Ejer af Trommesalen, og de, der holdt med