OmkringKøbenhavnsKvægtorv
1 2 paa Byens Grund ved Siden af, d. v. s. paa Trommesalens Grund, og efter al Sandsynlighed er det Niels Olufsen, der har opført dem. Bagved Kvægtorvet laa en Ejendom, der i Tidernes Løb kom i nær Forbindelse med Torvet, og paa hvilken man senere hen ogsaa anvendte Navnet »Trommesalen«. Det var en Gaard med Have ud mod Farimagsvejen og med et stort Vænge langs Gamle Kongevej helt hen forbi nuværende St. Jørgens Allé (det i 1898 indførte nye Navn for »Petersens Passage«). Vesterbrogade og Gamle Kongevej stammer begge fra 1624, og ved denne Tid var Proviantforvalter Hans Mandixen Indehaver af en Del af den her omtalte ret betydelige Grund. Købmand Mads Jørgensen Gram i Klædeboderne havde en anden Del af Grunden, vistnok liggende ud til Vesterbrogade; da han i 1638 flyttede til Landskrona, solgte han den til Raadmand Laurids Eskildsen. Det var Eskildsen, der i 1647 skænkede Byen et Slag-Seierværk, som blev anbragt oppe i Raadhusets Taarn, og om hvilket det hedder, at dets »Resonnants og Lyd med Lyst vidt hen inden og uden Byen høres«. Ingeniør og Voldmester ved Københavns Fæstning Abraham de la Haye, der i 1621 sammen med flere andre fik Bevilling til at oprette en eller flere Papirmøller, har ogsaa haft en Del af Grunden herude. I Begyndelsen af i64o’erne overlod Raadmand Eskildsen Kon gens Kansler Ghr. Thomesen Sehested den Del af Arealet, der laa op til Hans Mandixens Grund. I 1646 afstod Kansleren sin Have, saaledes at den gik tilbage til Laurids Eskildsen. Tre—fire Aar senere overgik den vestlige Del af Eskildsens Grund til Natmester Erhardt Koch, der virker lidt afstikkende blandt de Standsper soner, hvis Navne var knyttede til dette Sted. Den kendte Historiker og Retslærde Peder Resen, der i 1672
Made with FlippingBook