OmkringKøbenhavnsKvægtorv

blev der udarbejdet Tegninger til et offentligt Slagtehus paa Vester­ bro, men man havde ikke Raad til at gennemføre Planerne. Der skulde endnu gaa nogle og halvfjerdsindstyve Aar, før et saadant Foretagende blev sat i Værk. — Gennem mere end to Hundrede Aar laa Byens Kvægtorv —»Trommesalen« —foran paa Vesterbro. Hofslagter Niels Olufsen, der var Konsumtionsforpagter, klagede i 1671 over det store Under­ slæb, som blev begaaet med Accisen. Mange Borgere opkøbte hele Øksne og Lam, som de indførte og slagtede uden at give Accise deraf. Det var naturligvis højst ubehageligt for ham som Accise­ mester, og han tilbød derfor paa egen Bekostning udenfor Vester­ port at indrette et almindeligt Kvægtorv med dertil hørende Accise­ bod. Konsumtionsforpagterens Tilbud blev modtaget. Niels Olufsen hk kongelig Bevilling paa at lade indhegne og forfærdige et Fæ­ marked paa en Plads, der skulde udvises ham dertil, saa nær som muligt ved Vesterports Vagt, saa at man herfra kunde forhindre al disordre derved. Kvægtorvet blev anlagt, og Niels Olufsen sørgede ogsaa for Opførelsen af Acciseboden. Den stod tæt ved Kvægtorvet, dér, hvor nu »Trommesalen« munder ud i Vesterbrogade. Kvægfoldene, de aabne Baase, laa lidt nærmere ind imod Byen. Torvets Navn, Trommesalen , sætter man i Forbindelse med den Skik, at Markeder aabnedes og afsluttedes med Trommeslag. I gamle Dokumenter finder man undertiden Benævnelsen »Trommel Sahlen«. Regnskaber fra Tiden omkring 1676 viser, at Konsumtions­ skriveren aarlig ydede Stadens Kasse et vist Beløb af nogle Boder og Udbygninger, som han selv havde Nytte af, ved Konsumtions­ boden udenfor Vesterport. De har ikke staaet paa Konsumtions­ bodens Grund — med den havde Byen intet at skaffe , men