Officerskoler_1691-1918

L a n d k a d e t a k a d e m i e t

5 3

vede Kundskaber ikke igen forsvinder af Hukommelsen, saa snart Eksamen er overstaaet. 35 Aar senere, nemlig i 1866, da Landkadetakademiet var nedlagt, og en Forsvarskommission havde afgivet Betænkning vedrørende Ordning af Landets Forsvarsvæsen, siger den kongelige militære Højskoles Undervis- ningsraad, i en Betænkning af 13. Decbr. om Uddannelse af Befalingsmænd til Hæren, at det for nogle Aar siden nedlagte Landkadetakademi »var for­ ældet og maaske mindre heldig i visse Retninger — «. Naar man dømmer Landkadetakademiet efter de Impulser, det kan have faaet ved Planen af 1831, der forøvrigt er inspireret eller i hvert Fald under­ skrevet af den kongelige militære Højskoles første Chef, kan man til en vis Grad tiltræde den citerede Udtalelse af Højskolens Undervisningsraad. Pla­ nen indeholder vel nogle forstandige Udtalelser om Detailler, men ellers ikke noget, der kan puste nyt Liv i den gamle konservative Institution, der har faaet Matematiken som Hovedfag uden vist rigtig at vide hvorfor, og som i Løbet af et Aar (ældste Klasse) jasker alle militære Fag igennem som rene Hukommelsesfag, i hvilke nogle unge Løjtnanter, som hyppigt skifter, er Lærere. Ved Planen 1831 bliver det eneste lille Skud, Landkadetakademiet har sat, nemlig Pageklassen, kappet af. Den var fundet overflødiggjort ved Op­ rettelsen af den militære Højskole, som, skønt denne ogsaa fik Matematiken som Hovedfag, paatog sig at give den supplerende Uddannelse, der var givet i Pageklassen. Af Landkadetakademiet er der herefter ikke meget militært tilbage. Undervisningen i Militærfagene var uden stor Betydning. Den militære Disciplin, som Landkadetakademiet havde dyrket med sine Drenge, men som ikke var saa let at gennemføre med dem, der boede i Byen, var ikke ubetinget anerkendt som et Gode. Unge Knøse, der havde kunnet faa den forberedende Undervisning i Hjemmet eller i andre Skoler, slap med 1 Aar paa Akademiet og blev som øvrige Kadetter med Officerseksamen udnævnte til Officerer, undertiden inden de var fyldt 17 Aar. En Fortjeneste havde Landkadetakademiet, som vistnok ingen nægtede at anerkende, og det var, at det i over et Aarhundrede havde holdt Realfagenes Fane højt; kun i en kortere Periode havde det forvildet sig ind i en latinsk Labyrint, som det dog ved Gudes Initiativ atter var kommet ud af. Men ogsaa dets Mission i Kampen for Realfagenes Gennembrud var i alt væsentligt fuldbyrdet. I 1762, altsaa i Gudes Tid, havde J. S. Sneedorf i »Den patriotiske Til­ skuer« forklaret de studerendes ringe Anseelse paa den Tid som en Følge af,