OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

77

DYREHAV SD IG TN ING

lede med Poesien, havde allerede 1809 udsendt en Digtsamling „Melydria“, der afsluttedes med Dyre­ havsspillet „Kildetiden, et Maleri kopieret efter Na­ turen“ ; det var nok snarere kopieret efter Oehlen- schlager. Langt mere originalt var T. C. Bruuns „K ilde-Reisen“ (1818), et Digt i seks Sange, hvoraf navnlig anden Sang er forbeholdt en Beskrivelse af Dyrehavens Herligheder og hist og her indeholder Smaatræk til Belysning af dens Historie. Litterater og Journalister forsøgte at udnytte Em­ net humoristisk, og deres Pjecer fandt stor Afsæt­ ning. Den bekendte Sevel Bloch udgav pseudonymt: En Udflugt til Dyrehaven, eller (om man vil) Dyre­ havens Moerskab 1818; i dens Kølvand fulgte en Efterligning: Kan du bare dig for at lee? eller Dyrehavens Lystigheder i 1819. Christlieb Buch Hallager, ligeledes en i Datiden bekendt Litterat, der skrev for det bredeste Publikum, har en hel Række Dyrehavspjecer paa sin Samvittighed, saaledes: Løier over alle Løier eller Vandring til Dyrehaven . . . (1817), Dyrehauge-Post (1818), Peter Sandrues sær­ egne Betragtninger over Dyrehauge-Forlystelserne (1819), Allernyeste St. Hans og Fruedags Løier (1820), Charlottenlunds Skovs Fortrin . . . fremfor . . . Jægersborg Dyrehauge i Kildetiden (1820). Disse Folkeboger er nu store Sjældenheder, flere af de nævnte findes slet ikke paa vore Biblioteker. Andre Dyrehavsprodukter skyldes den frugtbare Lejligheds­ digter og Bogtrykker Jacob Behrend: Dyrehaven i Sommeren 1834 (med Træsnit), Forhenværende Klok