OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

43

S K U E S P IL VED KILD EN

udstede en Bestemmelse om, at to Tømmermænd skulde have Opsigt med Bodernes Opbygning, saa længe den stod paa, og desuden toges der andre Forholdsregler, som sigtede til at betrygge Publi­ kums Liv og Lemmer. Price og Casorti naaede op paa Tinderne af Dyre­ havens Kunst; højere kom man hverken før eller senere. Det var et ret enestaaende Fænomen, at et tysk Skuespillerselskab i Kildetiden 1802 rullede Thespiskarren ind mellem Dyrehavens Bøge for at give Komedier, Opera og Pantomimer, vel at mærke ikke med Marionetter, men med virkelig levende Skuespillere. Der var nye Forestillinger hver Dag, og en samtidig beretter om Opførelsen af Kotzebues „Menneskehad og Anger“, der netop paa den Tid var stærkt fremme og hørte til det kgl. Teaters faste Repertoire. Det hele var naturligvis ikke bedre be­ vendt end man med Billighed kunde forlange af et Drama ved Kilden. Husets Udseende var elendigt, og i de agerendes Tale blandede sig Børneskrig og Hundeglam bag Scenen. Udførelsen stod paa Højde med det ydre. Man gjorde sig øjensynlig ingen Umage, der sporedes ikke megen Færdighed og Skuespil­ lerne lod ikke til at bekymre sig om, hvorledes de agerede. Den ubekendtes Rolle spilledes af en Per­ son, der understregede de følsomme Steder med farceagtige Gebærder; han optraadte i en gammel Uniform, der havde kendt bedre Dage, og i Hytte- Scenen, hvor han grunder over den geniale Skønhed i Zimmermanns „Einsamkeit“, dampede han lystigt