OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

42

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

som faa Aar efter havde den Lykke at faa fast Fod i Hovedstaden. Med Casorti og det italienske Sel­ skab gik det paa en lignende Maade. Det samlede Selskab gav Akrobatforestillinger og Pantomimer i Dyrehaven i 1800 og 1801, medens Giuseppe Ca­ sorti i de to følgende Aar, 1802-03, var alene med „sit lidet Selskab“, hvis væsentligste Tiltrækning var hans to Smaapiger, Theresia og Charlotte; de viste sig her første Gang offentlig og optraadte senere paa James Prices Teater paa Vesterbro. Det maa være Casorti og hans smaa Damer en forarget Kritikus sigter til, naar han om Linedanserne i Dyrehaven 1802 siger, at de er gode nok og gør hvad de kan, men „de maa sandeligen koste et Par andre Bukser til den lille Mademoiselle, thi i de hvide Strikketøjs ser hun lidt vel naturlig ud“. Netop i 1802 led Ca­ sorti den Tort, at Galleriet i hans Bod faldt ned, men lykkeligvis kom ingen til Skade. Han bad om Undskyldning i Adresseavisen, og faa Dage efter var alt i saa solid en Stand, at der ikke var nogen „videre Sammenbrækning eller Skade“ at befrygte. Den Slags Smaauheld tog Publikum aabenbart med en vis Sindsro, thi næsten hvert Aar faldt et Amfi­ teater ned eller en Bod styrtede sammen, fordi der var sparet paa Sømmene og udvist en altfor stor Økonomi i Anvendelsen af solidt Tømmer. „Bræk­ kende Stillager og Gynger kunne af og til sætte enkelte Menneskers Liv i Fare“ læses der hos en Forfatter, som beskæftiger sig med Dyrehaven i dette Tidsrum. I 1807 saa man sig derfor nødsaget til at