OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

26

K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

ver Skilderiet, se alle Dyrehavens Mærkværdigheder for nogle Mark, om man end talte seksten Aner. Alt i alt har Forlystelserne ved Dyrehavskilden dog lige til 1790 overvejende været af personlig Art. Kildegæsterne spiser og drikker — ikke just altid med Maade — og medbringer selv det gode Humør. Man synger Fredmanske Epistler, medens Fætter Mikkel, Manden med Liren, giver den gamle Ugle­ vise, en Tid lang Dyrehavens Nationalhymne:

K atten er m it S y d sk en d e B arn, H an har gode D age Frem for m ig det slem m e Skarn, J eg m aae staae tilbage. G aaer jeg ud og gaaer jeg ind, A lle p lu k k e de m it Skind.

O ! jeg m aae v el h yle, O ! jeg m aae v e l hyle.

Naar Ungersvenden træffer paa en „alsomsødeste“, byder han den „lille Fløyknap“ op til en Svingom; hun tager hjertensgerne derimod. „Harpeslaaeren“ spiller op til den „hollandske Mollevet“ [o: Menuet] og Parret danser ud, mens han synger:

L ystig m in P ig e! C orante M agret, Træd n et om paa T aaen, m in sø d e M agnet, Stræ k saa ud A rm en den h vid e saa blank, Saa gaaer hun saa lystig og h erlig og frank, H old saa T akten M ed Fagten M ed B esk e d e n G iør K ieden So sa g ’ ich dir hu ndert m ahl d a u sen D ank, D ank!