OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

21

SK IL DR IN G ER AF FOLKELIV ET

Ved Indgangen til Skoven strømmer Folk til Kilden, og Replikkerne svirrer i Luften som Myg paa en lummer Sommeraften: Holdt, holdt, hvor Fanden vil I hen? — Til Kilden, Messieurs! Lad staa til, Per! — Klask! der gled den fulde Kælling ned i Suppe­ dasen. — Naa, min søde Jomfru, hvor smager det grønne? — Ak, det er sødt, hvem der dog altid kunde være i det grønne, der lever man dog meget uskyldig. Behager Majoren ikke at spadsere ind i vort Selskab . . . . Varsko, Varsko! lyder det fra en anden Kant, et helt Læs af Ølkander, Bierfidlere, Haandværkssvende, Fioler og Amazoner. Er I gale, Karle? Tværs over Vejen, Kusk! lyder Svaret, i fuld Galop ind ad Skoven til! Aa, Bravo, Bravo! Snups! der ligger den hele glade Bande. Bierfidlerne i Fil- teri med Kusken, Haandværkssvendene med Ama­ zonerne, Fiolerne med Ø lk a n d e rn e Et andet Sted gaar Konversationen yderst poleret: Min Herre, hun er ikke Pige, hun er Madame. — Ha! Madame, Al- lergiereste Madame. Véritablement, so hab’ ich in Frankrig ni geseen. — Jeg skal skaffe Dem Connois- sance, om De behager. — Vous, Monsieur! Elle be- haker mi mangfoldig . . . . He r falder Replikkerne mere borgerligt: Levnede du nogen Sylte, Mor? Giv Mester Frants et Stykke. Sid ned Mester. — Tak, tak, Tobias! Lærken synger altid i min Lomme. God Taar, Tobias! Vil du smage min Finkel? . . . . Nu kommer Amagerne dragende til Kilden, en hel Vogn fuld, hver med sin Flødekrukke og et Tørklæde med Mad. — Vil du se, Christoffer, Tøse, som de var