OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

12

K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

samtidig utrykt Beretning, „intet rart at se syge Folk komme derhen, som enten toe sig med Vandet eller drikke deraf og dernæst med en Slags særdeles Ær­ bødighed nærme sig til Blokken og derudi nedlægge deres Gave, som bestaar udi ulige Tal af Penge, og naar Blokken aabnes, findes adskillige saadanne Pa- qvetter, hvorudi ere indviklede udi nogle 3 Eneste- Skillinger, udi nogle 3 15-Skillings-Stykker og saa fremdeles. Naar saadant er sket, tage de af Vandet med sig udi en Flaske og begive sig straks derpaa paa Hjemrejsen, de fleste af saadanne syge, som ere kørende, med Ansigtet tildækket, at de ikke kan se nogen.“ En Mængde Mennesker kom der imidlertid blot, fordi det var Skik og for at fornøje sig i det grønne, ligesom fordum ved Vartov-Kilden. Denne var nu næsten helt glemt, kun nogle enkelte trofaste søgte stadig derud. Næ r ved Landevejen stod ogsaa her en Fattigblok, som blev staaende meget længe til Trods for, at der kun samledes lidet deri; paa et Kort fra Tiden omkring Aar 1800 findes baade Vartov- Kilden og Blokken endnu afsat. Brinckmans Kilde var paa denne Tid noget an­ det end den senere blev; som Lægedoms- og Mirakelkilde havde den intet større Ry, og den var endnu ikke Midtpunkt for noget larmende Folkeliv. Folk drog derud for at dyrke Naturromantikken, for at glæde sig over den grønne Skov og Kilde­ vandets Rislen: W elch lie b lic h e s G e r ä u sc h ? W as hör ich dort zur L in k en ; Dort ladet m e in e n M und ein frisch er Q v ell zum T rincken,